Dansk Sejlunion



Q & A om Dannebrog

Flere af spørgsmålene viser, at der også til søs kan opstå tvivl om den rette anvendelse af Dannebrog.

Dansk Sejlunion vil i samråd med Danmarks-Samfundet i hvert tilfælde forsøge at give det korrekte svar, men adskillige problemer vil kunne løses derved, at man hele tiden lægger til grund, at løsningen skal tjene til at fastholde Dannebrogs gode renommé.

Spørgsmål 1 - Hvornår hejses og nedhales Dannebrog til søs?
 
Svar
a) I havn, når man henholdsvis går om bord og fra borde

b) Når skibet er bemandet, hejses flaget kl. 08.00 eller ved solopgang efter dette tidspunkt

c) Når skibet er bemandet, nedhales flaget altid ved solnedgang. I udlandet følges dog praksis i pågældende land

d) Flaget kan, hvis forholdene taler for det, føres under sejlads efter solnedgang, men i så fald bør Dannebrog, i lighed med, hvad der gælder i land være rimeligt belyst

e) Flaget bør føres ved anlæg eller afgang fra havne eller red (ankerplads)

Spørgsmål 2 - Hvem må anvende Yachtflaget på lystbåde?
 
Svar
a) Danske statsborgere, som bevarer deres bopæl i Danmark

b) Det er ikke nødvendigt at være medlem af en forening
 
Spørgsmål 3 - Hvilke flag bør føres?
 
Svar
a) Både lystfartøjer og robåde har tilladelse til at benytte orlogsflaget, der er et splitflag i en mere dybrød farve, der kaldes orlogsrød eller populært kraprød.

b) På lystfartøjer skal orlogsflaget være forsynet med bogstaverne "Y.F." i gult i øverste stangfelt. Flaget kaldes Yachtflag. Ved tilladelse hertil - se den tidligere tekst. Tilladelsen bortfalder, hvis båden anvendes til erhverv.

c) For roere er der tilsvarende ved en kgl. resolution givet tilladelse til til at anvende korslagte årer og DFfR. Denne tilladelse gælder kun for robåde under DFfR.

d) Endelig har Det Danske Spejder-korps, KFUM-spejderne og FDF/FPF tilladelse til på bådene under deres sejlergruppe at føre orlogsflaget med pågældende bomærke i stangfeltet. Det samme gælder sejlkanoer under Dansk Kano- og Kajakforbund.

e) Flagene nævnt under b), c) og d) må ikke benyttes i land ved klubhus, bådebro m.v. Dog har Sorø Sejlklub i forrige århundrede fået tilladelse til at anvende særligt mærket splitflag på bådebroen.

f) De internationale signalflag an-vendes som anført i "Den Internatioanle Signalbog"

g) Ved særlige lejligheder, f.eks. besøg i udlandet, bruges pågældende nations flag som "gæsteflag". Det må under ingen omstændigheder være større end nationsflaget, og det anbringes normalt under styrbords saling.

Hejsning og nedhaling af gæsteflaget følger samme regler som for nationsflaget
 
Spørgsmål 4 - Jeg kommer fra Rumænien og har boet i Danmark siden 2002, men er stadig rumænsk statsborger. Må jeg anvende Yachtflaget?
 
Svar
Er du udenlandsk statsborger vil det mest korrekte være, at du på din båd anvender dit nationalitetsflag på flagspillet, her det rumænske flag og du bør så flage med Dannebrog under salingen som høflighedsflag. Som anført i svaret til spørgsmål 8, kan du vælge at føre Dannebrog som stutflag.

Spørgsmål 5 - Må Yachtflaget føres najet til hækstaget på en sejlbåd?

Svar
Nej, dette er dårlig skik og ikke den korrekte måde at føre Yachtflaget på. Flaget kan ikke veje ud fra båden og desuden minder det om et flag på halv stang.
 
Spørgsmål 6 - Må en dansk statsborger under længere ophold i udlandet føre Yachtflag på en båd indkøbt i pågældende land?
    
Svar
a) Uanset hvor båden er købt, kan Yachtflaget benyttes af en dansk statsborger, så længe han bevarer sin danske bopæl

b) Indregistreres båden i udlandet, skal pågældende nations flag føres.
 
Spørgsmål 7 - Hvis en båd indregistreres og forsikres i udlandet, kan man da som dansk statsborger sejle med Dannebrog som stutflag?
 
Svar
a) I Danmark, Norge, England m.fl. lande indregistreres en båd kun, hvis ejeren (enkeltperson eller organisation) har fast bopæl i landet.

b) Hvis f.eks. en dansk statsborger lader en lokal kontakt indregistrere sin båd i f.eks. Norge, betragtes båden som norsk ejet og skal føre norsk flag, evt. suppleret med dansk gæsteflag.

Spørgsmål 8 - Må en udenlandsk statsborger med bopæl i Danmark føre dansk nationalflag?
    
Svar
Hvis ejeren har fast bopæl i og båden er indregistreret i Danmark (= Skibsregistret) kan en udelandsk statsborger føre Dannebrog som stutflag på et privatejet lystfartøj.

Spørgsmål 9 - Hvilke nationalflag må en charterbåd føre?
    
Svar
a) En charterbåd, som er indregistreret i Danmark, kan føre Dannebrog som stutflag. Lejes denne båd ud til udenlandske gæster, skal disse altså fortsat følge de danske regler for flagning og må ikke føre deres eget lands nationalflag. Udenlandske gæster om bod kan føre et gæsteflag, som svarer til deres nationalitet.

b) En charterbåd må som erhvervsmæssigt fartøj under ingen omstændigheder føre Yachtflaget, uanset der er danske eller udenlandske statsborgere om bord, idet Yachtflaget ikke må føres af fartøjer, som anvendes til fragtfart, passagerfart eller nogen anden form for erhverv, herunder til udlejning.
 
Spørgsmål 10 - Hvornår er sejladsen erhvervsmæssig?
 
Svar
a) Dette spørgsmål må afgøres i hvert enkelt tilfælde, men generelt kan følgende siges at være erhvervsmæsig anvendelse af lystbåde: fragtfart, udlejningsbåde/charterbåde, professionelle sejlerskoler, sejlture som der tages betaling for (passagerfart) og lignende.

Et eksempel som ikke faldt ind under begrebet erhvervsmæssigt, var: nogle seniorer i en sejlklub lånte klubbens øvelsesbåd og indbetalte et mindre bidrag til bådens vedligeholdelse
 
Spørgsmål 11 - hvad står Y.F. for?  
 
Svar
Svaret er simpelt - Y.F. står for Yacht Flag.
 
Spørgsmål 12 - Hvor sættes Dannebrog på masten (på land) ved standerhejsning?
 
Svar
Om morgenen sættes Dannebrog som normalt. Mange klubber har en mast med en udlægger og her hænger Dannebrog ved særlige lejligheder og på flagdage.
Ved standerhejsningen hales Dannebrog ned og derefter hejses Dannebrog og standeren samtidig, og det er god skik, at de når "toppen" samtidig. Det betyder altså ikke noget at klubstanderen står højere end Dannebrog når f.eks der findes en udlægger, så regnes placeringen på udlæggeren som en finere plads. Se billederne fra standerhejsningen i Helsingør i slutningen af april 2007.

Senest opdateret: 9. juni 2015