Dansk Sejlunion



Dannebrogs historie

Det ældste danske flag var Ravnefanen, en rød dug med "Odins Ravn" broderet i sort. Den blev kendt videnom som vikingernes samlingsmærke og kaldtes Dannebroge, d.v.s. danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til Dannebrog.

Odins Ravn måtte ved kristendommens indførelse vige for det kristne symbol, korset, og Dannebrog med det hvide kors på rød bund har sandsynligvis omkring år 1200 været korsfarermærke i forbindelse med forsøg på at kristne det hedenske Estland.

Den folkelige overlevering og senere skriftlige beretninger har sat Dannebrogs oprindelse i forbindelse med det endelige slag ved borgen i Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, hvor flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst "som sendt fra himmelen" opildnede de hårdt trængte danskere under kong Valdemar til den endelige sejr, omend det først relativt sent blev "hvermands eje".

I tidens løb er der på det militære område fastlagt en lang række regler og anvisninger om Dannebrog og dets anvendelse. Disse bestemmelser er her kun omtalt i de tilfælde, hvor de senere har haft betydning for den civile anvendelse af Dannebrog;
 
År 1219
Dannebrog (den røde dug med det hvide kors) omtaltes første gang i for-bindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni

År ca. 1375
Dannebrog afbildet første gang i farver og betegnet som Kongen af Danmarks flag (findes på Nationalbiblioteket i Bruxelles)

År 1748
Der nedfældes regler om at handelsflåden skal bruge Dannebrog som stutflag, mens skibe tilhørende staten eller med tilladelse fra og særlige opgaver for staten skal føre Dannebrog som splitflag. Samtidig fastsættes de mål, som stadig er gældende for stutflag, splitflag samt de forskellige på skibet anvendte flag og vimpler (i rigning, stævn osv.)

År 1854
Tidligere bestemmelser, således et indskærpende forbud fra 1833 (!), hvorefter det ikke var tilladt private at hejse Dannebrog, ophæves.

År 1865
Indregistrerede lystfartøjer må føre orlogsflaget (se senere 1939) med YF i øverste kvadrat (YF = Yachtflag)

År 1888
Dansk Forening for Rosport må på bådene føre orlogsflaget med DFfR og to korslagte årer i øverste stangfelt.

År 1939
Dansk Kano- og Kajakforbund må på sejlkanoer føre orlogsflaget med D.K.F. i øverste stangfelt.

År 1939
Flagreglement for Søværnet, stadfæstet ved kongelig resolution af 25. oktober, siger: Orlogsflaget er et splitflag af dybrød farve med hvidt kors. (Populært taler man om kraprød i modsætning til dannebrogsrød)
 
År 1949-1951
Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne og FDF/FPF får tilladelse til på bådene i deres sejlergrupper at føre orlogsflaget med pågældende korpsmærke i øverste stangfelt.

År 1957
Da indregistreringen af lystbåde afskaffes, ændres bestemmelsen af 1865 om YF-flag til, at alle lystfartøjer kan føre dette flag.

År 1957
Det tillades private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag (også uden Dannebrog) uden særlig tilladelse

År 1966
Til de netop nævnte flag føjes nu FN-flaget.

År 1966
Politimesteren på stedet vil kunne give tilladelse til flagning med fremmede, af Danmark anerkendte staters flag f.eks. i forbindelse med internationale stævner, kongresser, udstillinger osv. Der skal samtidig flages med Dannebrog i mindst samme størrelse og type, og på en ikke mindre fremtrædende plads.

År 1989
Der kan frit flages med EF-flaget. (Dette kan ikke erstatte nationalitetsflaget)

Senest opdateret: 9. juni 2015