Hvem er vi?
L-23 Klubben er samlingssted for L-23 sejlere.
L-23 er af Dansk Sejlunion godkendt som Dansk Entypeklasse. Der sejles årligt DS-DM.
På aftensejladserne rundt omkring i Sejlklubberne klarer båden sig godt. Mange deltager jævnligt i lokale stævner, og der afholdes kredsmesterskaber flere steder i landet.
L-23 Klubben er samlingssted for L-23 sejlere. Der holdes sommetider træf, og om vinteren er der klubaftener både vest og øst for Storebælt.
Flere sejlklubber i Danmark anvender L-23 som skolebåd.
L-23 er velegnet til kortere tursejlads. Båden har fire køjepladser – to gode køjer midtskibs og plads til to børn i forkahytten. Ved nedgangen til kahytten er der kogeblus og vask.
L-23 er konstrueret af Lars Olsen i 1975. De første 349 både blev bygget af bådebygger Hans Åge Larsen, Bandholm. Resten af bådene er bygget af Peter Bjørn Olsens Bådeværft, Stubbekøbing. I alt er bygget 404 både. Den sidste blev bygget i 1988.
For få penge kan der købes en god brugt båd. Et "håndværkertilbud" koster omkring kr. 20.000. En sejlklar båd omkring kr. 50.000.