Klasseorganisationer | Jolle

Europe

EUROPE CLASS DENMARK | International klasse | Jolle

4. januar 2020

Hvem er vi?

Europe Class Denmark er en bredt favnende klasse, hvor sejlerne typisk er mellem 13 og +50 år. Europe-jollen var olympisk for kvinder indtil 2004, og Danmark havde og har stadig stolte traditioner i Europe-jolle.

Europe-jollen har en af Danmarks mest aktive jolleklasser, og har gennem årene været medvirkende til at skabe medaljetagere i både olympiske og ikke-olympiske klasser. Man kan i et omfang sige, at Europe-jollen 'færdiguddanner' unge sejlere til at blive komplette sejlere. Jollen er kendt for sine gode sejlegenskaber og har i Danmark et konkurrencemiljø og trænere, som gør, at selv urutinerede sejlere har mulighed for at blande sig i verdenseliten over tid.

Det sociale sammenhold i klassen er særdeles godt. Venskaber skabes både på kryds og tværs i Danmark og internationalt.

Aktiviteter

I Europe-jolle sejles der TORM Ungdoms Grandprix. Herudover sejles der Ungdoms DM og Senior DM. Fire af stævnerne udgør Europe-jollernes rangliste. Hvilke stævner, der udgør ranglisten, kan variere fra den ene sæson til den anden.

På europæisk niveau er der tradition for, at klassen, mødes ved Gardasøen i påsken for at træne og sejle sæsonens første stævne sammen. Herudover er der masser andre stævner for Europe-jolle i hele Europa.

I løbet af sommeren sejles der Nordisk mesterskab, Europamesterskab, Verdensmesterskab og Europamesterskab for Master (+35 år). Herudover arrangeres der flere træningslejre og stævner lokalt i klubberne og af kraftcentrene.

Hvor er vi aktive

Kaløvig Bådelaug, Horsens Sejlklub, Sønderborg Yacht Club, Sunds sejlklub, Skive sejlklub og Vedbæk Sejlklub har grupper af aktive sejlere i Europe-jollen. Men der er også aktive sejlere i mange andre klubber.

Målgrupper

Europe-jollen er en meget favnende jolleklasse. Den ideelle vægt for sejlere er mellem 50 kg og 90 kg.

Hvis ungdomsafdelingen i din sejlklub er interesseret i at vide mere om Europe-jollen og få besøg af en træner samt et par både, kan Europe Class Denmark stille det til rådighed. Kontakt klassen ved at trykke på banneret til højre. 

Kort om jollen

World Sailing Status: International klasse | Jolle
Besætning: 1-person
Designer: Alois Roland
Skrog længde: 3,4 m
Skrog bredde: 1,3 m
Sejlareal:
7 m2
Vægt: 45 kg

.
Rul til toppen

Læs mere om Dansk Sejlunions klasser