Dansk Sejlunion



DS Strategi 2022

DS Pejlemærker 2022

• Flere skal sejle
• Stærkere sejlklubber
• Kompetent, sikker og sportslig sejlads
• En vindende idræt
• En ansvarlig og grøn sport på det blå hav
• Mere synlig værdi

MÅL for DS Pejlemærker 2022

Flere skal sejle

  • Vi vil sikre ”en blå tråd” gennem hele sejlerlivet og øge medlemstallet i danske sejlklubber med 15 procent frem mod 2022
  • Vi vil tiltrække flere mennesker til det maritime miljø på havnene, i klubberne og på vandet - og gøre den organiserede sejlsport lettere tilgængelig
  • Vi vil i særdeleshed have fokus på at tiltrække og fastholde flere børn og unge - ikke mindst de børn og unge, som ikke begejstres af konkurrence
  • Vi vil skabe grundlag for, at ældre bliver længere i sejlsporten

Stærkere sejlklubber 

  • Sejlklubberne er omdrejningspunktet for sejlsporten
  • Foreninger baseret på frivillighed og fællesskab er den bedste ramme for at dyrke sejlsport og udvikle godt sømandskab. Vi vil gøre klubberne mere relevante og nærværende for sejlerne ved at:
    • Udvikle flere koncepter for aktiviteter i sejlklubberne, så de kan give flere attraktive, afprøvede tilbud til eksistererende og nye medlemmer
    • Styrke klubledernes kompetencer, bl.a. til at udvikle klubber og frivillighedskultur
    • Udvikle værktøjer til af lette klubbernes administration og lette muligheden for at virke som frivillig
  • Sejlklubberne skal bruge Dansk Sejlunions tilbud og aktiviteter mere. Målet er, at 2/3 skal bruge to eller flere tilbud i 2022

Kompetent, sikker og sportslig sejlads

  • Vi vil højne sejlernes kompetencer og færdigheder gennem gode og innovative uddannelsestilbud fra sejlklubberne og fra Dansk Sejlunion
  • Vi vil bidrage til færre ulykker til søs ved at styrke sejlernes bevidsthed og færdigheder ift. sikker sejlads - og skærpe sejlklubbernes fokus på sikkerhed på vandet ved træning og kapsejlads
  • Vi vil få flere til at dyrke sejlsport som idræt gennem aldersrelateret træning og let tilgængelig konkurrence
  • Vi vil fremme udvikling af sejlsporten, fx nye sejladsmiljøer, formater eller e-sejads

En ansvarlig og grøn sport på det blå hav

  • Vi elsker naturen og er afhængige af, at vores sport og fritidsinteresse er bæredygtig. Derfor vil vi have fokus på ansvarlig adfærd, og vi vil deltage i initiativer, der bevarer og forbedrer miljøet i vandet og på havnene. Vores reference er FN's 17 verdensmål
  • Vi vil gøre sejlsporten mere åben over for det omgivende samfund og inkluderende for ressourcesvage befolkningsgrupper

En vindende idræt 

  • Vil vil fortsat være én af de mest vindende danske idrætter.
    Det kræver bl.a., at vi:
    • Understøtter udvikling af aldersrelateret træning i klubberne med rådgivning og inspirationsmateriale
    • Øger vores talent-pipeline med 50 pct. frem mod 2022
    • Systematisk udvikler "den danske model" i elitearbejdet både på vandet og i eliteorganisationen

Mere synlig værdi

  • Vi vil synliggøre værdien af fællesskabet i den organiserede sejlsport
  • Vi vil styrke vores kommercielle fokus på at tiltrække sponsorer og komercielle samarbejdspartnere
  • Vi skal sikre og dokumentere, at vores sponsorer og forretnings-partnere oplever, at Dansk Sejlunion vedholdende skaber værdi

Midler for DS Pejlemærker 2022

Ressourcer

  • Vi leverer vores kerneydelser til vores vigtigste målgrupper på baggrund af kendte ressourcer (kontingenter, DIF-midler og Team Danmark-bidrag)
    • Ressurcerne skal udnyttes effektivt, og vi skal sikre midler til udvikling
    • Andre ydelser og nye initiativer forudsætter nye midler - fra sponsorer, myndigheder, fonde eller brugerbetaling

Skarp og involverende organisation

  • Vi vil udvikle frivillighedskulturen og tilknytte flere frivillige – bl.a. ved at opbygge faglige fora, arbejdsgrupper m.v. omkring vores aktiviteter
  • Vi skal arbejde agilt med projekter og fornyende initiativer, som skaber værdi for vores vigtigste målgrupper, og som kan kommunikeres
  • Vi skal have effektive og transparente beslutningsprocesser, udvise god ledelse og skabe grundlag for god klubledelse. Vores traditionelle leverancer skal "stresstestes" ift. værdi for de vigtigste målgrupper
  • Vi har fokus på læring, og evaluering er en del af arbejdet

Fokuserede, faglige strategier

  • Vi vil arbejde med klare strategier for vores vigtigste arbejdsfelter. Vi skal have kendte og kommunikerbare politikker, hvor det er relevant. Inden 2021 skal der udvikles klare strategier eller politikker for:
    • En samlet rød tråd for fra ung til ældre sejler
    • Elite/talent
    • Børn/ungdom (bredde)
    • Kapsejlads
    • Kommercielt virke og funding
    • Kommunikation og branding     

DS strategi 2018

Dansk Sejlunions overordnede mål for 2016-18

”Flere mennesker på vandet, i flere timer” er fyrtårnet for alt, hvad vi laver.

Strategiske mål for 2016-18

  • Dansk Sejlunion vil styrke rammerne om sejlsporten og sejlsportens evne til at tilbyde værdi for såvel medlemmer af sejlklubber som mennesker uden for sejlklubber, der søger aktivitet på vandet.
  • Dansk Sejlunion vil styrke sejlsportens synlighed og tilgængelighed for aktive mennesker.
  • Dansk Sejlunion vil styrke samarbejdet med frivillige i sejlklubber, netværk i sejlsporten, skoler, større sejlsportsevents, virksomheder, fonde, interesseorganisationer og myndigheder om udvikling af mulighederne for aktivitet på vand.
  • Dansk Sejlunion skal være attraktiv for investeringer.

Fokusområder

Dansk Sejlunion vil i 2016-2018 prioritere sin indsats og fokusere på seks områder:

Bredt tilbud af sejladsaktivitet: Indsats skal udvikle kapsejlads på klubniveau og stimulere til bred, idrætslig deltagelse i lokale og regionale kapsejladser. Indsats skal stimulere til aktivitet på vandet med rolige og vilde friluftsoplevelser.

Klubudvikling og rekruttering: Indsats skal styrke frivillige og sejlklubber i rollen som udbyder af aktiviteter og fællesskaber, der er fleksible og attraktive for aktive mennesker. Indsats skal udvikle klubbernes ledelseskultur og styrke klubbernes kompetencer og kapacitet til at indfri egne ambitioner. Indsats skal gøre det attraktivt for unge sejlere at blive i sejlsporten. Indsats skal styrke sejlklubberne til at kunne byde nye mennesker og aktiviteter velkommen på havnen og vandet.

Talentudvikling og sejlerlandshold: Indsats skal sikre, at dansk sejlsport i 2020 er på internationalt topniveau i fem olympiske klasser. Indsats skal støtte sejlernes sportslige udvikling og rammerne om deres kampagner. Indsats skal skabe mulighed for et bredere landshold. Indsats skal styrke sejlsportens synlighed generelt. Indsats skal stille viden og metoder til rådighed for den øvrige sejlsport i Danmark.

Uddannelse: Indsats skal gøre uddannelse af sejlere, træning, erfaringsudveksling og læring til en naturlig del af klublivet gennem hele året. Indsats skal løfte kvaliteten af uddannelsen af voksensejlere i kompetencer knyttet til aktivitet på vandet. Indsats skal gøre flere frivillige i stand til at undervise og træne andre.

Kommunikation: Indsats i kommunikation skal involvere og aktivere. Indsatsen skal styrke sejlklubbens kommunikative platform. Indsats skal styrke sejlklubbens synlighed og tilgængelighed samt sejlsportens brand. Indsatsen skal gennem sociale medier, ambassadører og netværk styrke sejlsportens kommunikation til sig selv og sine omgivelser.

Ekstern finansiering og ressourcer: Indsats skal skabe et robust finansieringsgrundlag for Dansk Sejlunions aktiviteter og organisation. Indsats skal gøre det attraktivt og værdifuldt for sejlklubber, netværk, skoler, events, fonde, virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder at involvere sig og investere (kroner, opbakning, ressourcer eller kompetencer) i udvikling af sejlsporten.

Pejlemærker

Vores - Dansk Sejlunions - arbejde skal være præget af:

  • Sejlerfokus: Vores indsats skaber værdi for aktive mennesker på vandet.
  • Samskabelse: Vores samarbejdsrelationer er præget af inddragelse, dialog, videndeling og innovation.
  • Transparens: Vores beslutningsprocesser er gennemsigtige, forudsigelige og troværdige.
  • Ansvarlighed: Vi tager ansvar for bæredygtig anvendelse af økonomiske, menneskelige og naturens ressourcer.

Strategi 2018
Budget Og Prioritet

DS strategi 2011

I marts 2010 besluttede Dansk Sejlunions generalforsamling, at der skulle igangsættes en strategiproces, og målet var en samlet strategi for Dansk Sejlunion for 2011 til 2016.

I arbejdet indgik 71 personer, der besatte 90 udvalgsposter fordelt på 11 forskellige underudvalg. Se hvem der deltog i udvalgene her.

'DS Strategi 2011' blev fremlagt på generalforsamling 2011, og har siden været Dansk Sejlunions officielle strategi-dokument.

Læs DS Strategi 2011

Senest opdateret: 17. januar 2019