Dansk Sejlunion



Dansk Sejlunions historie

Læs historien om Dansk Sejlunion (DS) - en sammenslutning stiftet i 1913 af danske amatørsejlklubber for at danne et bindeled mellem disse.

De første danske sejlklubber blev allerede dannet i 1866, nemlig "Dansk Forening for Sejlsport" - senere omdøbt til Kongelig Dansk Yachtklub - samt Svendborg Sunds Sejlklub. Men der gik yderligere 47 år før sejlerne dannede en national organisation til varetagelse af fælles interesser.

Repræsentanter fra en række klubber havde sat hinanden i stævne i Faaborg den 13. juni 1913, hvor de fleste klubrepræsentanter kom sejlende til Faaborg for at mødes ved "Dansk Sejlerdag" med det formål at stifte en national organisation for sejlsport. Repræsentanter fra 9 klubber nåede frem til mødet, mens 2 indeblæste undervejs.

Etableringen af det fælles samarbejde omkring måleregler og respitberegning skete ved, at klubberne enedes om en ordning med indmeldelse i KDY var den mest hensigtsmæssige og billigste løsning. Dermed var organisationen i princippet dannet, og man igangsatte arbejdet med etablering af love, afstemningsregler og andre bestemmelser.

Dansk Sejlerdag den 13. juni 1913 blev den officielle start på Sejlunionen, men der gik næsten halvandet år inden man afholdt den første ordinære sejlerdag den 14. december 1914, kort efter første verdenskrigs udbrud. 12 klubber deltog.

Efter 2. verdenskrig kom der også ønsker om, at klubberne skulle have en mere fyldestgørende repræsentation fra de forskellige landsdele og samtidig en inddeling i kredse, som i forhold til medlemstal kunne blive repræsenteret i forretningsudvalget. Dansk Sejlerdag blev reorganiseret, fik nye love og man fik gennemarbejdet alt det, der var nødvendigt for at den danske sejlsports centrale organisation fik et nyt ansigt.

Dansk Sejlerdag blev i 1949, i forbindelse med indmeldelse i Dansk Idrætsforbund, ændret til Dansk Sejlunion.

Dansk Sejlunion bliver selvstændig
Sejlsporten udviklede sig hele tiden op gennem 1950'erne, og der opstod flere tilfælde af utilfredshed med den måde KDY administrerede "den nationale myndighed" bl.a. i relation til afvikling af internationale stævner i Danmark. Væsentlige uoverensstemmelser og diskussioner om udtagelsessejladser op til OL 1960, skabte yderligere utilfredshed blandt markante klubber.

Oprøret mod KDY startede reelt med dannelse af Sundkredsen, og det viste sig også, at der tilsvarende var spirende utilfredshed andre steder i Danmark med den måde DS-bestyrelsen i KDY's regi varetog hvervet på. På Sejlerdagen i 1963 fremsatte Sundkredsen og Køge Bugt Kredsen forslag om dannelse af 12 kredse på landsbasis, som alle skulle vælge "sendemænd" til Dansk Sejlunions hovedbestyrelse. Der blev arbejdet videre med forslag, som blev vedtaget på sejlerdagen 1964, og nu blev der også fremsat ønske om "den nationale myndighed" også blev overdraget til Dansk Sejlunion. Dette skete endeligt på sejlerdagen i 1966. 

En af de store idrætsgrene
Dansk Sejlunion har udviklet sig til at blive en af de mest markante idrætter under Danmarks Idrætsforbund, og er i dag den idræt som har vundet flest olympiske medaljer, ligesom også VM- og EM-medaljer.

Sejlsporten eksploderede op gennem 1970'erne, og er med årene blevet den 9. største idrætsgren under Danmarks Idrætsforbund blandt de 61 forskellige idrætsgrene.

Dansk Sejlunion omfatter olympiske sejlere, kapsejlere, tursejlere samt børn og unge, og medlemmerne i de 273 klubber sejler i kølbåde, joller, katamaraner, windsurfere, kiteboards, motorsejlere og motorbåde. Dansk Sejlunions klubber omfatter således dansk sejlsport og fritidssejlads i bred forstand.

LÆS MERE OM DANSK SEJLSPORTS HISTORIE I 100 ÅRS JUBILÆUMSBOGEN, DER KAN KØBES PÅ SEJLERSHOPPEN.DK

Senest opdateret: 9. juni 2015