Dansk Sejlunion



Sejladsbestemmelser

Formålet med denne samling vejledninger og eksempler er at beskrive en fremgangsmåde for udarbejdelse af gode sejladsbestemmelser og at stille skabeloner og eksempler til rådighed for arrangørerne - uanset om der skal udarbejdes sejladsbestemmelser på engelsk eller dansk.

Det er målet, at arrangørernes sejladsbestemmelser skal være af ensartet, høj kvalitet. Dermed kan dokumenterne bidrage til, at kapsejladsafviklingen i Danmark gennemføres på et kendt og velordnet regelgrundlag. For både sejlere og arrangører betyder det, at de undgår tvivl og uoverensstemmelser, så de i stedet kan koncentrere sig om den egentlige konkurrence.

Sejladsbestemmelser skal udarbejdes i fuldstændig sammenhæng med indbydelsen.

Vejledning

Dansk Sejlunions vejledning om arbejdet med sejladsbestemmelser.

Sejladsbestemmelser er en del af reglerne. Det fremgår af Kapsejladsreglernes definition af "Regel", at sejladsbestemmelserne er en del af reglerne for kapsejlads. Det samme gør sig gældende for en række andre dokumenter som fx indbydelsen.  Sejladsbestemmelsernes status som regler indebærer blandt andet, at deltagerne kan straffes for at overtræde en sejladsbestemmelse.

Hvem udarbejder sejladsbestemmelser?

Det er "kapsejladskomitéen", der skal offentliggøre sejladsbestemmelserne. I praksis vil det ofte være enten stævneleder, baneleder eller formanden for protestkomitéen, der udarbejder sejladsbestemmelserne. Den, der har opgaven, skal sikre, at de øvrige får lejlighed til at komme med kommentarer og godkendelse af bestemmelserne - ikke mindst som kvalitetskontrol for at undgå dumme fejl.

Desuden anbefales det ved klassebådssejlads at involvere en bemyndiget repræsentant for klasseorganisationerne, da disse kan bidrage med erfaringer og holdninger til fx banens udseende og programmets tilrettelæggelse. Nogle klasseorganisationer er nået så langt med dette arbejde, at de ønsker egne standard sejladsbestemmelser anvendt ved stævnerne. Dialog og fornuftig imødekommenhed inden for reglernes rammer, der fremgår af det følgende, tilrådes.

Hvornår og hvordan?

Sejladsbestemmelser udleveres almindeligvis til deltagerne, når de registreres på kapsejladskontoret før sejladsernes start. Det anbefales, at de også gøres tilgængelige på arrangørens eller stævnets hjemmeside i god tid forud for stævnet. Nogle klasser kræver ligefrem dette.

Sejladsbestemmelser skal udarbejdes i så god tid, at parterne kan nå at komme overens om dokumentets indhold og disponere ud fra det. Der tænkes fx på fremskaffelse af de nødvendige flag og mærker.

I praksis anbefales det, at første udkast til sejladsbestemmelser, der skal anvendes ved internationale mesterskaber, allerede foreligger et halvt år forud for stævnets start - samtidig med eller umiddelbart efter udsendelse af indbydelsen. Ved mere lokale sejladser kan det accepteres, at sejladsbestemmelserne foreligger langt senere - helt op til en uge før stævnet. Men som i så mange andre forhold gælder det, at det er særdeles klogt at være i meget god tid med dette dokument.

Basale krav til sejladsbestemmelserne

Fundamentalt bør alle sejladsbestemmelser overholde de følgende principper:

  1. De bør kun indeholde to typer erklæringer: Kapsejladskomitéens hensigter samt deltagernes forpligtelser.
  2. De bør kun omhandle kapsejlads. Information om sociale arrangementer, bådenes placeringer etc. skal vedlægges separat.
  3. De bør ikke ændre kapsejladsreglerne med mindre det er klart påkrævet.
  4. De bør ikke gentage eller omskrive nogen kapsejladsregel
  5. De bør ikke gentage sig selv.
  6. De bør være i kronologisk orden, dvs. den rækkefølge, deltagerne skal bruge dem i.
  7. De skal, når det er muligt, anvende ord og formuleringer fra kapsejladsreglerne.

Kapsejladsreglernes krav - RRS 89.2 og Tillæg J

Kapsejladsreglerne kræver i RRS 89.2, at kapsejladskomitéen offentliggør skriftlige sejladsbestemmelser, som er i overensstemmelse med Regel J2. Reglen kræver desuden, at sejladsbestemmelserne skal indeholde den nationale myndigheds forskrifter (hvis de gælder) samt endelig de almindelige krav til formalia ved ændringer i sejladsbestemmelserne.

Tillæg J indeholder de grundlæggende regler for indbydelse (Notice of Race) og sejladsbestemmelser (Sailing Instructions). For hvert af dokumenterne er der to fortegnelser: Hvad skal de (altid) indeholde, og hvad skal de indeholde, hvis det er relevant for det konkrete stævne?

I J2.1 opremses de få punkter, der altid skal indeholdes i sejladsbestemmelser. Listen i J2.2 indeholder yderligere 39 punkter, som skal medtages i sejladsbestemmelserne, når de gælder.

Tillæg J giver til gengæld kun dårlig anvisning i, hvordan sejladsbestemmelserne skal formuleres.

Når man har udarbejdet sine sejladsbestemmelser, er det en god idé at kontrollere, om alle punkterne i J2.1 samt de relevante punkter i J2.2 er medtaget.

Kapsejladsreglernes appendix L og LE (engelsk udgaver) - ISAF's vejledning om sejladsbestemmelser

Som antydet ovenfor efterlader tillæg J i sig selv meget store variationsmuligheder for formulering af sejladsbestemmelser. For at harmonisere sejladsbestemmelserne mest muligt, har ISAF udarbejdet en vejledning med anbefalede formuleringer af de enkelte bestemmelser. Denne vejledning findes i appendix L i den engelsksprogede udgave af kapsejladsreglerne.

Det er blevet til et omfattende og næsten udtømmende dokument, som dækker langt de fleste arrangørers behov - og ofte mere til.

Appendix L indeholder i flere punkter valgmuligheder mellem to eller flere formuleringer - fx i punktet om startliniens udseende. I disse punkter har det været nødvendigt eller ønskeligt at give variationsmuligheder. Arrangørernes behov er trods alt ikke 100 procent identiske fra stævne til stævne.

Appendix L må ikke opfattes som regler i sig selv. Der er i stedet tale om fornuftige standardformuleringer til arrangørens viderebearbejdning.

Appendix L anerkendes af nationale myndigheder, klasseorganisationer og arrangører over det meste af verden som et så fornuftigt grundlag for sejladsbestemmelser, at det reelt er blevet en standard. Dansk Sejlunions skabelon for sejladsbestemmelser (tillæg L i den danske regelbog) baserer sig derfor også i meget vidt omfang på appendix L. Det samme gør sig gældende for de konkrete eksempler i denne samling.

Med udgangspunkt i Appendix L har ISAF publiceret en skabelon for (engelsksprogede) sejladsbestemmelser der kan downloades fra organisationens hjemmeside sailing.org under menupunktet "Rules". Skabelonen findes tillige i denne samling, se ISAF's Sejladsbestemmelser, som kan anvendes ved udarbejdelse af sejladsbestemmelser for internationale stævner - incl. DM'er med udenlandske deltagere.

ISAF offentliggør tilsvarende en udvidet udgave af Appendix L, som får betegnelsen Appendix LE. Sigtet med denne udgave af tillæget er sejladsbestemmelser, som skal anvendes ved de aller vigtigste stævner, OL, ISAF Worlds etc. (hvad er det fx) For de fleste danske arrangører vil Appendix LE derfor ikke være anvendeligt - ud over som inspiration ved løsning af særlige udfordringer i egne sejladsbestemmelser. Det vil altid være bedre at anvende afprøvede internationale formuleringer og metoder i stedet for selv at starte fra bunden.

Dansk Sejlunions Sejladsbestemmelser er afskaffet

Dansk Sejlunion har med den nye udgave af kapsejladsreglerne opgivet at offentliggøre "DS Sejladsbestemmelser". Det er sket af to årsager:

For det første er der stor variation fra stævne til stævne, som reelt umuliggør anvendelse af 100 procent ensartede bestemmelser. Ved mindre, lokale sejladser kan man klare sig med et forholdsvis enkelt sæt bestemmelser, hvorimod der ved danske eller internationale mesterskaber er behov for langt mere omfattende bestemmelser. Tilmed har klasserne vidt forskellige ønsker til kapsejladsernes afvikling - ønsker som skal afspejles i sejladsbestemmelserne. Det kan for eksempel være forskelle med hensyn til straffe, baner, startsystemer mv.

For det andet ønsker Dansk Sejlunion, at arrangørerne reelt tager stilling til hvilke sejladsbestemmelser og konkrete formuleringer, der er nødvendige eller relevante ved det enkelt stævne. Dette må betragtes som en meget nødvendig del af forberedelserne til ethvert stævne.

Formuleringer som "der sejles efter Dansk Sejlunions sejladsbestemmelser" giver dermed ikke nogen mening.

For at imødekomme behov for fleksibilitet og for at give arrangørerne et godt værktøj for udarbejdelse af egne sejladsbestemmelser har Dansk Sejlunion i stedet valgt samme fremgangsmåde som ISAF, idet der fremover stilles en "skabelon" for sejladsbestemmelser til rådighed for arrangørerne. Skabelonen og de tilhørende råd, skulle danne grundlag for høj kvalitet af sejladsbestemmelserne samt en rimelig ensartethed fra arrangør til arrangør.

Dansk Sejlunions Skabelon for Sejladsbestemmelser

Som tillæg L i den danske udgave af kapsejladsreglerne har Dansk Sejlunion indsat "DS Skabelon for Sejladsbestemmelser". Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en oversættelse af ISAF's Guide to Sailing Instructions (Appendix L i den engelske udgave af reglerne). I forhold til ISAF's guide har Dansk Sejlunion truffet en lang række valg, hvorved den danske skabelon efterlader langt færre åbne punkter end ISAFs guide. De danske valg tager enten afsæt i danske traditioner eller holdning til "god kapsejladsskik".

Af indledningen til den danske udgave af Tillæg L fremgår bl.a. følgende forklaring og vejledning:

"Sejladsbestemmelserne udarbejdes således ved at udfylde/rette de nødvendige paragraffer og slette overflødige paragraffer (bl.a. på baggrund af kommentarerne i venstre margin).  Herefter skal paragrafferne nummereres fortløbende - fx efter eventuel sletning af unødvendige bestemmelser. Vær sikker på at numrene er korrekte, når paragraffer eventuelt henviser til hinanden.

Ved stævner med udenlandsk deltagelse bør der udarbejdes engelsksprogede sejladsbestemmelser baseret på tillæg L - eller den udvidede udgave LE.

Generelt gælder, at det altid er en god idé først at gennemlæse regel J2 og beslutte hvilke bestemmelser, der er nødvendige. De paragraffer, som er obligatoriske i henhold til regel J2, er herunder markeret med en stjerne (*). Slet herefter de paragraffer, som ikke skal anvendes. Vælg i andre paragraffer den udgave, som foretrækkes. Følg de råd, der fremgår i venstre margin, fx når der skal indsættes tekst på fuldt optrukne linier ( _____ ), og vælg den foretrukne formulering, når tekststykker står i skarp parentes ([ . . . ])."

Dansk Sejlunion har oversat skabelonen til engelsk med det formål at hjælpe danske arrangører af stævner (fx Danmarksmesterskaber) med udenlandsk deltagelse. Den engelske skabelon opfylder samtidig ISAF's anbefalinger i Appendix L i den engelsksprogede udgave af reglerne.

Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter

De to myndigheder har vedtaget et antal forskrifter, som er trykt i kapsejladsreglerne sammen med de regler, de hører til. Forskrifterne gælder normalt ved al kapsejlads i Danmark, medmindre arrangøren i indbydelse og sejladsbestemmelser udtrykkeligt gør opmærksom på, hvilke der ikke gælder. Bemærk i den forbindelse, at nogle af forskrifterne, ikke kan ændres af arrangørens sejladsbestemmelser. Det gælder fx kravet om redningsvest, kravet om målebreve/klassebeviser og sejlknap samt bestemmelsen om, at der ikke må opkræves protestgebyr.

Ved almindelige kapsejladser giver disse forskrifter ikke anledning til problemer. Ved stævner med udenlandske deltagere, hvor sejladsbestemmelserne udarbejdes på engelsk, forestår der imidlertid et stykke arbejde. De relevante forskrifter, der skal gælde ved det konkrete stævne (i det mindste de forskrifter, der IKKE MÅ ændres), skal oversættes til engelsk og udleveres til sejlerne. Et udvalg af forskrifterne er oversat til engelsk, se NordicSF og DS foreskrifter. I stedet for at udlevere forskrifterne som et separat dokument, er det smart at indarbejde forskrifterne i arrangørens sejladsbestemmelser, se praktisk eksempel - X-79 Danish Championship 200x.

Klasseorganisationernes ønsker

Baseret på erfaringer eller holdninger stiller mange klasseorganisationer krav til indholdet i sejladsbestemmelserne. De simple eksempler er banens udformning, antal sejladser, starttidspunkter, strafsystemer o.lign.

Nogle (men flere og flere) klasseorganisationer har udarbejdet egentlige vejledninger til brug for arrangørerne eller endda komplette standardsejladsbestemmelser.

Det er meget vigtigt, at arrangørerne undersøger, hvorvidt der findes sådanne krav, ønsker eller egentlige standardsejladsbestemmelser for klassen. Det er tilsvarende indlysende, at man skal gå meget langt for at imødekomme sådanne ønsker og krav fra "kunderne". Det anbefales at lade en repræsentant for klasseorganisationen godkende sejladsbestemmelserne før offentliggørelse.

På den anden side, er der flere kendte eksempler på, at de krav, klasseorganisationerne fremfører, ikke er i overensstemmelse med ISAF's krav eller anbefalinger. I de tilfælge skal arrangøren følge ISAF's krav og tillige argumentere for, at ISAF's anbefalinger følges. Ofte skyldes uoverensstemmelserne mellem ISAF's anbefalinger og klasseorganisationernes standarder, at klasseorganisationerne ikke altid er opmærksomme på eksistensen af ISAF's bestemmelser og anbefalinger eller det faktum, at disse forandres hvert fjerde år.

Dialog vil ofte kunne overvinde disse forskelligheder.

ISAF's sejladsbestemmelser

ISAF's skabelon til brug for udarbejdelse af sejladsbestemmelser på engelsk med praktisk eksempel.

Denne skabelon er udarbejdet af ISAF til brug for arrangører, der skal udarbejde engelsksprogrede sejladsbestemmelser - fx til internationale mesterskaber.

Skabelonen findes under betegnelsen "Appendix L" på ISAF's hjemmeside, hvorfra den kan downloades i en word-udgave, der er nem at arbejde videre med.

Følgende eksempel, X-79 Danish Championship 20XX, tager udgangspunkt i netop denne skabelon (se mere om denne skabelon under punkter Indbydelse).

Bemærk, at skabelonen af og til ændres. Det er derfor nyttigt at downloade den seneste udgave af skabelonen, hver gang der skal udarbejdes sejladsbestemmelser på engelsk. Denne bemærkning er især møntet på arrangører, der ofte arrangerer internationale stævner, som let fristes af at genbruge sejladsbestemmelser fra stævne til stævne.

Ved ganske mange af punkterne er det overladt til arrangøren at træffe valg mellem flere tekstforslag. Det er vigtigt, at disse valg overvejes omhyggeligt. De bestemmelser i skabelonen, der er markeret med en *, er bestemmelser, som er krav i henhold til listen i Tillæg J2.1.

Bemærk under SI 19.2, at der står, at kapsejladskomiteen skal godkende udskiftning af "equipment", hvilket i praksis er umuligt at håndhæve, hvis man tænker på småting som sjækler, sejlpinde, ringsplitter og andet ligegyldigt grej. Prøv derfor altid at begrænse denne sejladsbestemmelse til det mest nødvendige udstyr.

Bemærk, at der ikke står noget om evt. reklamekategori  i SI 1. Når der ikke er anført nogen reklamekategori i sejladsbestemmelserne, er der automatisk valgt reklamekategori C. Såfremt arrangøren ønsker reklamekategori A, skal det anføres specifikt.

Skabelon

Dansk Sejlunions skabelon til brug for udarbejdelse af sejladsbestemmelser på dansk med praktiske eksempler.

For en nærmere beskrivelse af baggrunden for Dansk Sejlunions skabelon for Sejladsbestemmelser henvises til afsnittet "Vejledning" på denne side, hvor det fremgår, hvordan arbejdet med skabelonen kan gribes an.

Skabelonen er tænkt som et værktøj for de mange arrangører af helt almindelige kapsejladser - lige fra det lokale niveau til og med Danmarksmesterskaber.

Hvis skabelonen anvendes, opfylder arrangøren de formelle krav fra Tillæg J og anbefalingerne fra Tillæg L.

Såfremt enkelte punkter ønskes slettet ved et konkret stævne, fordi de ikke giver mening i den konkrete sammenhæng, kan dette gøres uden videre problemer - vel at mærke, hvis de formelle krav fortsat overholdes. Eksempler på punkter, der kunne slettes, er bestemmelserne 13.2, 13.3, 20, 21, 22, 23, 26, 27 og 28. Husk, hvis der slettes sådanne punkter, at nummereringen af de tilbageværende bestemmelser skal ændres, så den bliver fortløbende.

Bestemmelse # 13.1 fortjener særlig stillingtagen. Den skal selvfølgelig kun medtages, hvis de generelle strafsystemer (720 graders vendingen er ændret).

De bestemmelser, som er mærket med * skal medtages, jf tillæg J.

Dansk Sejlunions skabelon for Sejladsbestemmelser - Tillæg L Skabelon til sejladsbestemmelser inklusive kommentarer (PDF)
Dansk Sejlunions skabelon for Sejladsbestemmelser Skabelon til sejladsbestemmelser til direkte anvendelse (Word)

NordicSF og DS foreskrifter

Oversættelse af relevante NordicSF og DS forskrifter

NordicSF Forskriften til RRS 30:

Når reglerne 30.2 eller 30.3 gælder, og startfartøjet ikke er et startmærke, men ligger på startliniens forlængelse, skal grundlinien i den trekant, der nævnes i reglerne, være fra startliniens forlængelse til startfartøjet, og til startmærket i startliniens modsatte ende.
Hvis sejladsbestemmelserne foreskriver, at der er et officielt kontrolfartøj modsat startfartøjet, skal grundlinien i trekanten fortsættes ad startliniens forlængelse til kontrolfartøjet.

kan med samme betydning oversættes til:

When RRS 30.2 or 30.3 apply, the base of the triangle mentioned in these rules shall be the starting line and the extension of the starting line to the starting vessel.

eller (hvis der er et kontrolfartøj)

When RRS 30.2 or 30.3 apply, the base of the triangle mentioned in these rules shall be the starting line and the extensions of the starting line to the starting vessel and the control vessel at the opposite end.

DS forskriften til RRS 1.2:

Også både med tilstrækkelig opdrift til i bordfyldt stand at bære besætningen, skal medføre godkendte svømme- eller redningsveste til alle om bord. Denne forskrift følger af dansk lovgivning og kan ikke ændres.

kan med samme betydning oversættes til:

Danish legislation requires every boat to be equipped with personal buoyancy for the number of persons on board at any time.

Baneskitser

Eksempler på forskellige baneskitser, som enten stammer fra Tillæg L (DS skabelon for Sejladsbestemmelser) eller fra konkrete stævner.

Trekantbane Trekantbane med kommentarer om variationsmuligheder (word-fil)
Op-ned bane Op-ned bane med kommentarer om variationsmuligheder (word-fil)
Op-ned bane Op-ned bane med offset mærke og gate (word-fil)
Trapezbane Trapezbane med kommentarer om variationsmuligheder (word-fil)

Senest opdateret: 31. maj 2016