Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



Afsluttede appelsager

Her finder du en oversigt over appelsager fra 2002 og til nu.

Bemærk: Alle appeller fra før 2013 er baseret på tidligere udgaver af kapsejladsreglerne og det er muligt at nogen af disse ville blive behandlet/afgjort anderledes efter de nuværende regler (2013-16).

2016

Appelsag 01 2016

En kollision mellem to både, hvor begge forinden holdt deres kurs og intet foretog sig for at undvige, resulterede i en protest. Protestkomiteen diskvalificerede begge både. Båden med retten til vejen appellerede afgørelsen.

En båd med retten til vejen skal undgå kollision hvis det med rimelighed er muligt. Hvis afstanden mellem bådene bliver så lille, at berøring er uundgåelig, har båden med retten til vejen brudt regel 14. Hvis en båd, der skal holde klar af en anden båd, ikke foretager sig noget for at holde klar på trods af at det er muligt, har den begået et bevidst regelbrud og har dermed brudt regel 2 (fair sejlads). 

Appelsag 02 2016
Appelsag 05 2016
Appelsag 06 2016

2015

Sag 01 2015

Den tabende part i en appelsag indbragte afgørelsen for DIFs appelinstans. Dette i sig selv er en overtrædelse af Kapsejladsreglernes regel 3, en af hovedreglerne i Kapsejladsreglerne. Dette blev gjort klart for den tabende part, før den indbragte sagen, men den valgte alligevel at fremsende sin appel til DIF. DIFs appelinstans afviste at behandle appellen under henvisning til, at den allerede var behandlet af to instanser i DS og at Appel- og regeludvalgets afgørelse i henhold til reglerne er endelig.

ARU betragtede dette brud på regel 3(b) og (c) som meget alvorligt og indledte en undersøgelse mod besætningen under regel 69.3(a) og DS vedtægter § 15C.

ARU fandt, at indbringelsen af sagen for DIF var et bevist brud på regel 3, men der var formildende omstændigheder. Besætningen blev tildelt en advarsel for brud på regel 69.1(a).

Appelsag 02 2015

Når en protestkomité har fastlagt kendsgerninger, der beskriver en hændelse uden regelbrud, og derefter alligevel diskvalificerer en båd, skal den nationale myndighed omstøde kendelsen. En tydelig tegning er en meget væsentlig del af kendsgerningerne, og protestkomitéen skal om nødvendigt selv fremstille en.

Appelsag 03 2015

Der er intet krav om, at protestkomiteen i sin afgørelse skal referere vidneforklaringer eller anføre, hvorledes den er nået frem til de fastlagte kendsgerninger. Når protestkomitéen har fastlagt fyldestgørende kendsgerninger, kan disse ikke ændres gennem en appel (RRS 70,1).

Ifølge regel R5 skal protestkomiteens kendsgerninger accepteres af den nationale myndighed undtagen, når den afgør, at de er utilstrækkelige.

Appelsag 04 2015

En kapsejladskomité kan tildele en båd OCS ud fra egne optegnelser eller observationer som beskrevet i regel 90.3(b) og ikke på baggrund af information fra en interesseret part.

Hvis en kapsejladskomité ønsker at protesterer mod en båd må det ikke ske på baggrund af information fra en interesseret part som beskrevet i regel 60.2(a) og protesten skal indleveres inden for tidsfristen beskrevet i regel 61.3.

En protestkomité skal følge fremgangsmåden for en høring som beskrevet i regel 63 og må ikke træffe en afgørelse i en i en sag uden en høring.

En båd der mener der er fejl i resultaterne og beder kapsejladskomitéen om at få dem rettet og herefter får bekræftelse på at de pågældende fejl er rettet og kan se af resultatlisten at dette er sket, har ikke grund til at søge om godtgørelse. Hvis det meddeles at resultatet ikke rettes eller efterfølgende rettes tilbage kan båden herefter søge om godtgørelse med skal overholde de krav der er beskrevet i regel 62.

Appelsag 05 2015

Ifølge regel 61.1(a)(3) skal en båd, der har til hensigt at protestere, underrette den anden båd ved første rimelige lejlighed. Hvis hændelsen var en fejl i en anden båds gennemsejling af banen, men den skal informere den anden båd inden denne fuldfører eller ved første rimelige lejlighed efter den fuldfører. Denne pligt var i det aktuelle tilfælde gennemført af kapsejladskomiteen, dog uden at det kom til kendskab for protestkomiteen, der afviste at behandle sagen med henvisning til regel 61.1(a)(3), da modparten ikke mødte op til høringen.

Ifølge de grundlæggende principper om Sportsmanship og reglerne, er det et krav, at en deltager, der overtræder en regel, straks påtager sig en straf, som kan være at udgå.

I det aktuelle tilfælde, hvor en deltager er vidende om, at han ikke gennemsejler banen korrekt, er det derfor et krav, at han udgår af sejladsen. 

2014

Sag 01 2014

På stævnets sidste dag var der en række hændelser, hvor en deltager kan have begået et groft brud på god opførsel, og hvor en forælder til deltageren angiveligt opførte sig utilstedeligt over for medlemmer af protestkomiteen. Protestkomiteen valgte ikke at bruge de muligheder, den havde for at indkalde deltageren til en høring under regel 69. På den baggrund mener Appel- og Regeludvalget ikke, at det vil være korrekt for udvalget at åbne en sag under regel 69.3(a). Appel- og Regeludvalget har sendt rapporten om deltagerens forælder videre til Dansk Sejlunions Ordensudvalg.

Appelsag 02 2014

Udvalget fandt, at de fundne kendsgerninger ikke var tilstrækkelige til at træffe en afgørelse. Sagen blev derfor sendt tilbage til fornyet behandling. I den nye behandling deltog et medlem af udvalget.

Den afgørelse, der blev truffet i anden omgang, er ikke blevet appelleret.

Appelsag 03 2014

To både på samme halser med overlap sejlede på næsten parallelle kurser mod den styrbord ende af startlinjen. På et tidspunkt var bådene kommet så tæt på hinanden, at den luv båd ikke længere kunne luffe og gå af vejen. Kort tid efter kolliderede bådene, og der opstod betydelig skade på den ene. Protestkomitéen diskvalificerede den læ efter RRS 14(b) for ikke at have forsøgt at undgå kollisionen. Appel- og regeludvalget fandt imidlertid, at den luv båd også havde sin andel i kollisionen, idet den - før situationen tilspidsede sig - skulle have holdt klar i overensstemmelse med RRS 11. Afgørelsen blev derfor, at begge både blev diskvalificeret.

Det er en af protestkomiteens væsentligste opgaver at fastlægge tilstrækkelige kendsgerninger, uanset om der kun er de to parters modstridende udsagn til rådighed. Protestkomiteen skal vurdere begge parters overholdelse af reglerne i en hændelse, uanset om det kun er den ene part, der har protesteret.

Sag 4 2014

Appel- og regeludvalget modtog en rapport fra en protestkomité, som havde behandlet en sag under RRS 69.1(a), hvor en deltager havde udvist truende adfærd over for en konkurrent.

Udvalget indledte en undersøgelse i henhold til RRS 69.3(a) og DS vedtægter § 15.

Undersøgelsen mundede ud i, at der blev indledt en disciplinærsag mod den pågældende sejler, som var fører af det, der i det følgende omtales som den luv båd.

Ved den efterfølgende afhøring kom det frem, at der i sejladsen havde været udveksling af ukvemsord fra de to involverede parter. Ved krydsmærket skete der en kollision mellem de to både. Føreren af den luv båd mente ikke, at den læ båd var tilmeldt sejladsen og at den derfor ikke havde nogen rettigheder.

Den alvorlige hændelse opstod i forbindelse med kollisionen, hvor føreren af den luv båd tog fat i føreren af den læ båd og ruskede ham i skulderen.

Denne opførsel betragter udvalget som en voldelig handling, der er absolut uantagelig i sejlsport. Afgørelsen blev, at føreren af den luv båd blev frataget sin ret til at deltage i kapsejlads - under nogen form - i 6 måneder.

Afgørelsen blev i henhold til regel 69.3(c) sendt videre til International Sailing Federation (ISAF), som reducerede fratagelsen af deltagelsesret til 3 måneder.

"Sag 4-2014" indeholder både Appel- og Regeludvalgets afgørelse samt ISAFs efterfølgende redegørelse.

Appelsag 05 2014

En forpligtelse til at holde klar omfatter mere end det at undgå kollision, og den nødvendige afstand mellem bådene skal afpasses efter forholdene, dvs. bådenes fart i forhold til hinanden, vindhastighed, bølgehøjde mm. Selv om kapsejlads indebærer, at både ofte sejler tæt på hinanden, må en båd, som skal holde klar, ikke være skyld i at båden med retten til vejen har god grund til at foretage en undvigemanøvre i henhold til regel 14.

2013

Appelsag 01 2013 Kapsejladskomiteen har et ansvar for at at skrive sejladsbestemmelserne, så de er praktisk gennemførlige under afviklingen af sejladserne og samtidig sikre at de forholder sig til og overholder RRS. Baneledelsen skal ligeledes sikre sig at både RRS og sejladsbestemmelserne overholdes under afviklingen af sejladserne. I dette tilfælde var de deltagende både ikke mærket med farvede bånd eller på anden måde, så det var muligt at adskille de to klasser fra hinanden ved deres fælles målgang, hvorved klasserne blev sammenblandet. Derved fik de to klasser ukorrekt samme tidsgrænse for at kunne gennemføre sejladsen indenfor tidsgrænsen og enkelte både blev derved fejlagtigt scoret som DNF.
Appelsag 02 2013 Når kapsejladskomitéen har begået en fejl der berettiger til godtgørelse, og kendsgerningerne klart gør det muligt at fastlægge det resultat sejladsen ville have fået uden fejlen, så er det den mest retfærdige afgørelse at tildele og ændre pointtal så fejlen elimineres. Det gælder også selv om nogle deltagere derved får et højere pointtal end de fik i måltagningen.
Appelsag 03 2013 Protestkomiteen skal fastlægge kendsgerninger der beskriver hændelsen. Når disse er ufuldkommene, kan Appel /Regeludvalget sende sagen retur til fornyet behandling. I denne situation var kendsgerningen "Max afstand mellem bådene var 10 meter" ikke præcis nok til at beskrive situationen.
Appelsag 04 2013 En protestkomites kendsgerninger kan ikke appelleres, men mangelfulde kendsgerninger kan blive bedømt til at være et utilstrækkeligt grundlag for den trufne afgørelse. I denne appel om en mærkerunding og overlap var der en række uklarheder om bådenes indbyrdes placering og kurser. Sagen blev sendt retur for at fastlægge de manglende kendsgerninger og basere en ny afgørelse på disse.
Appelsag 05 2013

Bemærk: Appellen er på engelsk da sejleren er tysk.

Regel 90.3(c) pålægger kapsejladskomitéen at rette fejl i pointtildelingen når de opdages, også hvis fejlen først findes efter stævnets afslutning. I en sådan situation kan det tage tid, før de berørte deltagere bliver opmærksomme på ændringen, og protestkomitéen må tage hensyn til de særlige omstændigheder, når den vurderer fristen for anmodning om godtgørelse som følge af den ændrede pointtildeling."

Bemærk: Alle appeller fra før 2013 er baseret på tidligere udgaver af kapsejladsreglerne og det er muligt at nogen af disse ville blive behandlet/afgjort anderledes efter de nuværende regler (2013-16).

2012

Appelsag 01 2012
Appelsag 02 2012

En sejlads, hvori én eller flere både har sejlet banen korrekt og indenfor tidsfristen, må en protestkomité ikke opgive.

En deltager appellerede protestkomitéens opgivelse af en sejlads, hvori flere både havde sejlet banen korrekt.
Protestkomitéens begrundelse for opgivelsen var, at "Sejladsbestemmelserne er uklare".
Appel- og regeludvalget fandt, at sejladsbestemmelserne klart beskrev, de signaler, der skulle angive banen og at disse signaler var blevet anvendt ved den pågældende start.

Afgørelse: Appellen blev taget til følge.

Protestkomitéen blev påbud, at indkalde deltagerne til en høring og finde frem til de deltagere, der havde sejlet banen korrekt. Disse sejlere skal indsættes i resultatlisten i overensstemmelse med deres placering i sejladsen.

Appelsag 03 2012
Appelsag 04 2012

Der er intet krav om, at protestkomiteen i sin afgørelse skal referere vidneforklaringer eller anføre, hvorledes den er nået frem til de fastlagte kendsgerninger. Når protestkomitéen har fastlagt fyldestgørende kendsgerninger, kan disse ikke ændres gennem en appel.

Appelsag 05 2012

Regel 33 gælder hvis kapsejladskomiteen vil ændre retning eller længde på banens næste ben. Hvis der ikke ændres på hverken retning eller længde af næste ben er regel 33 ikke relevant.

Regel 34 omhandler hvad kapsejladskomitéen skal gøre "når et mærke er forsvundet eller ikke er på plads".

Mållinjemærkerne kan ikke siges "ikke at være på plads" blot fordi linjen er lidt skæv eller kort. Hvis derimod måltagningsfartøjet og/eller mærket svajer pga. vind og strøm eller fordi de driver for deres anker og linjen derfor bliver så skæv, at der kan være tvivl om hvordan linjen skal passeres korrekt, eller så kort at bådene vanskeligt kan gå i mål, kan linjen og dermed ét eller begge mærker siges "ikke at være på plads". Kapsejladskomitéen skal så iht. regel 34, hvis muligt, bringe linjens mærker på korrekt plads. Den skal træffe et valg (flytte nu / flytte senere / lade stå til eller evt. opgive sejladsen). Kapsejladskomitéen må vurdere hvad der kan ventes at give en fair målgang for flest mulige deltagere. Deltagerne må være forberedt på at kapsejladskomitéen kan flytte mærker hvis det er nødvendigt for at genetablere en brugbar mållinje.

Appelsag 06 2012

Protesten er en følge af, at et af mærkerne i banen ikke var synligt, fordi det var trukket ned under vandoverfladen af strøm og højvande, da bådene i løbet skulle runde det. I denne situation er mærket at betragte som forsvundet.
ISAF case 112 fastslår, at en båd, der ønsker at protestere mod en anden båd for brud på regel 28.1, først behøver at underrette den anden båd ved første rimelige lejlighed efter dennes fuldførelse.

Appelsag 07 2012

Selv om indbydelse eller sejladsbestemmelser foreskriver at en båd ikke må ændre sit målebrev efter tilmeldingen, er det ikke et regelbrud hvis en båd indgiver en anmodning om ændring. Hvis båden inden et afslag er meddelt sejler som om ændringen var godkendt, er det et brud på målereglen, ikke et brud på regel 2.

Appelsag 08 2012

2011

Appelsag 01 2011

Det er vigtigt at kapsejladsarangører også kan kontaktes efter stævnet, da der kan fremkomme sager som kræver arrangørens eller protestkomitéens medvirken. Hvis en deltager ønsker at protestere bør det ske som beskrevet i reglerne, ikke ved at fremsende en opfordring til kapsejladskomitéen.

Appelsag 02 2011

Også ved lokale kapsejladser skal der findes en protestkomité, som kort tid efter sejladsen kan behandle protester. Det skal også kraftigt anbefales at anvende reglernes protestskema. En protestkomités afgørelse vedrører det sportslige resultat af sejladsen. Evt. økonomiske mellemværender som følge af skader på både eller deltagere må afklares mellem parterne og deres forsikringsselskaber.

Appelsag 03 2011

Ved kapsejladser efter DH fastlægges sømiletider af kapsejladskomitéen og de kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse.

Appelsag 04 2011

Der er ikke i reglerne eller "ISAF Cases" anført nogen absolut tidsgrænse for afgivelsen af signalerne (flag og lyd) for individuel tilbagekaldelse. Derfor må en anmodning om godtgørelse som følge af et forsinket signal vurderes i hvert enkelt tilfælde, så det kan fastslås om en godtgørelse er berettiget.

Appelsag 05 2011

En båd som yder hjælp til en anden, er berettiget til godtgørelse. Når protestkomitéen fastlægger en tidsmæssig godtgørelse skal den mindst svare til den tid, som blev brugt til at yde hjælp. Imidlertid er det ikke rimeligt overfor alle deltagerne at forsøge at anslå yderligere godtgørelse som følge af ændrede vind- og strømforhold under resten af sejladsen.

Appelsag 06 2011

Når en båd ikke møder op til en protestafhøring som den er bekendt med, kan den ikke efterfølgende kræve sagen genåbnet under henvisning til oplysninger, som også var til dens rådighed på tidspunktet for den oprindelige høring.

Appelsag 07 2011

I 2011 indeholdt DH-reglen ikke specifikation af de acceptable afvigelser og tolerancer når en båd blev målt om. Protestkomitéen måtte derfor selv vurdere hvad der var acceptabelt på grundlag af de konkrete målinger. DH-reglen er siden ændret på dette område.

2010

Appelsag 01 2010

Med mindre der er sket alvorlig skade på udstyr eller besætning, kan kravet om at vise protestflag på både over 6 meters længde ikke fraviges.

Appelsag 02 2010

Hvis man mener, at vidner plejer egne interesser gennem deres vidneudsagn og måske taler usandt, må man gøre protestkomitéen opmærksom på dette under stævnet. Når protestkomitéen har fastlagt fyldestgørende kendsgerninger, kan disse ikke ændres gennem en appel.

Appelsag 03 2010

Når en startregel kræver at baneledelsen identificerer en båd, skal identifikationen ske på vandet, ikke i forbindelse med en afhøring på land. Når baneledelsen tillader at to både sejler med samme sejlnummer, og efterfølgende påstår at have "identificeret" en af disse, vil der foreligge en mulighed for fejl, der kan berettige til godtgørelse.

Appelsag 04 2010

Uanset om en båd bakker et sejl, er det en kursændring, når den efter at have ligget i vinden med slækkede sejl begynder at sejle baglæns. Hvis den kolliderer med en båd, som var klar agter, må protestkomitéen forholde sig til, om båden klar foran var begyndt at sejle baglæns, og om båden klar agter i så fald fik plads til at holde klar.

2009

Appelsag 01 2009

Når en deltager bliver klar over at hans målerbrev har været ugyldigt under en kapsejlads, skal han meddele kapsejladskomitéen at båden ønsker at udgå efter sejladsen. Man kan ikke bede kapsejladskomitéen om at få resultatet gen-beregnet. En kapsejladskomité kan ikke diskvalificere en båd uden protest og afhøring, når sagen vedrører målebrevets gyldighed.

Appelsag 02 2009

Appel- og Regeludvalget kan ikke ændre en protestkomités beslutning om ikke at genåbne en afhøring på baggrund af video-optagelser fremkommet efter afhøringen, når protestkomitéens kendsgerninger i øvrigt er fyldestgørende.

Appelsag 03 2009

En baneleder har ret til at opgive en sejlads i svag skiftende vind på baggrund af en vejledende sejlads-tid, når det er hensigtsmæssigt for gennemførelsen af stævnet som helhed.

Appelsag 04 2009

Denne appel vedrørte samme situation som sag 3/2009, men var formelt ugyldig. Se sag 3/2009.

Appelsag 05 2009

Protestkomitéen skal forholde sig til en anmodning om godtgørelse, når det fremgår af et protestskema at der anmodes. Desuden skal protester ved et stævne, hvor Dansk Sejlunion kræver en National Dommer som formand, behandles under medvirken af denne formand (eller ved uventet forfald, en anden National Dommer).

2008

Appelsag 01 2008

Uanset om en deltager mener at en klasseregel er uklar, kan fortolkes på mange måder eller ikke håndhæves, skal en protestkomité skride ind og straffe, når der foreligger en dokumenteret overtrædelse.

Appelsag 02 2008

En båd, som ikke har omsejlet banen korrekt, skal gives point som "ikke fuldført". Hvis protestkomitéen beslutter, at en fejl fra kapsejladskomitéen var årsag til at banen ikke kunne omsejles korrekt, kan protestkomitéen tildele godtgørelse. Bådens placering i en måltagningsrækkefølge er ikke nødvendigvis den mest retfærdige godtgørelse.

2007

Appelsag 01 2007

Tillæg P beskriver fremgangsmåden for dommere og sejlere, når dommerne kan protestere på vandet mod både, der bryder regel 42 (Fremdrivningsmidler). Det fremgår klart, hvordan en båd skal handle, hvis der protesteres mod den med gult flag. En båd, der ikke handler som forlangt i Tillæg P, pådrager sig en yderligere straf.

Appelsag 02 2007

Når kapsejladskomitéen viser signalflag "N", er deltagerne berettiget til at tro at sejladsen er opgivet. Deltagerne er uden egen skyld, hvis de reagerer på signalet, uanset om der afgives lydsignaler.

Appelsag 03 2007

Hvis man mener, at en protestkomité handler ukorrekt, må man under stævnet påtale de skete fejl i en anmodning om godtgørelse eller anmodning om genåbning. Andre - udokumenterede - påstande kan ikke behandles af Appel- og Regeludvalget.

Appelsag 04 2007

Appel- og Regeludvalgets behandling af indberetning i henhold til regel 69.1(c) af en straf for dårlig opførsel ved DIF-DM for Nordisk Folkebåd.

Appelsag 05 2007

Regel 26 siger, at der skal ses bort fra manglende lydsignaler, men det gælder kun de signaler som er nævnt i reglen. For alle andre kapsejladssignaler der skal gives med lydsignal - f.eks. udsættelse - er det en fejl, hvis lydsignalet udebliver.  
Når kendsgerningerne i en sag er ufuldstændige, returneres en appelsag til fornyet protestbehandling.

2006

Appelsag 01 2006

Sejladsbestemmelser skal være klare omkring pointberegning og fratrækkere. Bruger man teksten uændret fra DS' standard-skabeloner, kan en del problemer undgås.

Appelsag 02 2006

En protestkomité skal udføre sine opgaver på en måde som viser kompetence og skaber respekt om afgørelserne.

Appelsag 03 2006

I entypeklasser er det helt afgørende, at klassereglerne overholdes til punkt og prikke. Det gælder uanset at en deltager vurderer, at en afvigelse er uden betydning for bådens kapsejladspotentiale. Derfor skal ethvert brud på klassereglerne straffes.

Appelsag 04 2006

Protestkomitéens vigtigste opgave er at fastlægge kendsgerninger. For at kunne fastlægge brugbare kendsgerninger er det nødvendigt, at protestkomitéen løser modstrid mellem parters og vidners udsagn. Ved fastlæggelsen af kendsgerninger er det næsten altid nødvendigt at se bort fra visse udsagn fra parter eller vidner, eller at tilføje manglende informationer. Dette må ske ud fra en kvalificeret vurdering af hvad der var muligt eller mest sandsynligt i den givne situation.

Appelsag 05 2006

Det påhviler en deltagende båd selv at holde sig underrettet om eventuelle protester efter sejladsen, på de tider og steder som sejladsbestemmelserne foreskriver.

Appelsag 06 2006

En båd kan kun få godtgørelse efter regel 62, når den er uden egen skyld i at dens placering forringes. Når en protestkomité vil give godtgørelse ved at opgive en sejlads, skal den være sikker på at den ikke derved forringer placeringer for både, der har fuldført sejladsen korrekt.

Appelsag 07 2006

Den plads, som en båd har krav på i henhold til regel 16.1, er plads til at manøvrere omgående. En kapsejlende båd skal derfor være klar til at manøvrere omgående, når den er forpligtet til at holde klar.

2005

Appelsag 01 2005

Hvis en sejlads opgives efter at et antal både er taget i mål, må en båd med en placering i mål ikke stilles ringere end den placering ved en omsejlads.
Det er ikke nødvendigt at kende den nøjagtige konsekvens af en fejl fra kapsejlads- eller protestkomitéen for at indgive en anmodning om godtgørelse.

Appelsag 02 2005

Når der er kollision med skade til følge, skal protestkomitéen fastlægge kendsgerninger, som gør det muligt at afgøre om båden med retten til vejen gjorde forsøg på at undgå kollisionen. Desuden skal protestkomitéen formulere sine kendsgerninger uden henvisning til specifikke udsagn fra parter og vidner. Kendsgerningerne er protestkomitéens beskrivelse af hændelsesforløbet, ikke en opsummering af udsagn.

Appelsag 03 2005

Regel 60.3(a)(1) kan tages i anvendelse af en protestkomité, hvis det gennem en ugyldig protest bliver klart for protestkomitéen at en hændelse kan have resulteret i alvorlig skade. Protestkomitéen skal da selv indgive en protest mod de involverede både.

Appelsag 04 2005

Når en klasseorganisation vil afprøve ændret udstyr med henblik på en mulig ændring af klassereglerne, skal den følge den normale procedure for ændringer af klassereglerne, også for en tidsbegrænset afprøvning.

Appelsag 05 2005

Bevidst snyd ved at anvende sejl, som var ulovlige i forhold til bådens målebrev, førte til indberetning efter regel 69. De involverede sejlere blev alle udelukket fra kapsejlads i en periode af Appel- og Regeludvalget.

Appelsag 06 2005

Selv om kapsejladskomitéen begår en alvorlig fejl, skal protestkomitéen sikre at enhver båd, den vil give godtgørelse, reelt har fået sit resultat forringet uden egen skyld som følge af fejlen. Når det ikke er muligt, vil det ofte være mest retfærdigt at lade sejladsens resultat stå uforandret.

Appelsag 07 2005

Når der er uenighed mellem parterne i en sag og der ikke er vidneudsagn, der kan løse uenigheden, skal protestkomitéen afklare uoverensstemmelserne, fastlægge kendsgerninger og træffe en afgørelse. Kendsgerninger i en protest er det hændelsesforløb, som protestkomitéen finder er det mest sandsynlige.

Appelsag 08 2005

Protestkomitéens vigtigste opgave er at fastlægge kendsgerninger og træffe en afgørelse på baggrund af disse. Fastlagte kendsgerninger kan ikke ændres ved en appel.

Senest opdateret: 3. august 2016