OL-holdet klar til sidste store test
Over 1000 sejlere stævner mandag ud til den store OL-test. For
de fleste af sejlerne bliver det den sidste mulighed for at se
OL-konkurrenterne an inden sommerens OL, der for sejlernes
vedkommende afholdes i Weymouth.
De danske OL-hold har brugt den seneste uge til træning samt
teambuilding i Weymouth. Herudover har der været meget fokus på
området vind- og vejrforhold der skal helt ind under huden inden OL
starter.
De tre danske VM-bronzebåde i 49er, Finnjolle og Star er klar på
startlinjen for at følge op på deres nylige medaljer. I 49eren er
Allan Nørregaard og Peter Lang blandt favoritterne til en World
Cup-sejr efter de i sidste uge strøg til tops på
verdensranglisten.
World Cup-sejladserne i Weymouth kan følges med tracking på stævnehjemmesiden samt med løbende opdateringer
om det danske hold her på siden under /direkte.
Tilmeldte danske sejlere
49er
Allan Nørregaard og Peter Lang
Niels Joachim Gormsen og Anders Thomsen
Finnjolle
Jonas Høgh-Christensen
Star
Michael Hestbæk og Claus Olesen
RS:X herrer
Sebastian Fleischer
Laser Radial
Anne-Marie Rindom
Sofie Slotsgaard
Laser
Thorbjørn Schierup
470 kvinder
Henriette Koch og Lene Sommer
470 herrer
Henrik Rask Søgaard og Tobias Maduro Nørbo
Matchrace
Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkov
Foto: onEdition.
Kommentar(er)