Dansk Sejlunion



Joller

Dansk Sejlunion udsteder klassebeviser til følgende jolletyper:

  • 14 FOOT DINGHY
  • 420
  • 470
  • CONTENDER
  • EUROPE
  • HOBIE 405
  • OK DINGHY
  • OPTIMIST
  • PIRAT
  • ZOOM8

Alle registrerede joller kan findes på websejler.dk.

Spørgsmål vedr. oprettelse, rettelser eller ejerskifte af klassebeviser til joller rettes til websejler@sejlsport.dk.

Pris for oprettelse eller ejerskifte af klassebevis til jolle er kr. 250.

Klassebeviset er gyldigt til ejerskifte.

Ejerskifte

Er der tale om en brugt jolle, som allerede er registreret i Websejler, så skal der blot foretages et ejerskifte. Til dette skal følgende oplysninger anvendes:

  • Navn (ejer)
  • Adresse
  • Postnr./by
  • Email (denne skal være unik, dvs. den kan ikke anvendes af andre personer registreret i websejler, fx andre familie medlemmer)
  • Tlf / mobil
  • Klub

Såfremt der er sket ændringer på jollen (fx korrektionsvægte), skal dette ligeledes oplyses/dokumenteres.

Når klassebeviset er udstedt, kan det hentes på websejler.dk.

Ny jolle eller ny registrering

Er der tale om en ny jolle, dvs. en jolle som ikke er registreret i websejler (fx en helt ny jolle, jolle hentet hjem fra udlandet eller blot en jolle, der aldrig har været registreret), så skal jollen registreres og evt. have tildelt et sejlnummer.

Tildeling af sejlnummer sker efter klassens regler (klassereglerne).

Typisk gælder dog, at sejlnumre udstedes som fortløbende numre - der kan derfor ikke bestilles specifikke sejlnumre.

Ligeledes gælder, at Dansk Sejlunion skal have registreringspapirer / måleskema før tildeling af sejlnummer kan ske.

For at registrere en ny jolle skal følgende anvendes:

  • Original udfyldte registreringspapirer/måleskemaer (sendes med post til Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby)
  • Navn (ejer)
  • Adresse
  • Postnr./by
  • Email (denne skal være unik, dvs. den kan ikke anvendes af andre personer registreret i websejler, fx andre familie medlemmer)
  • Tlf / mobil
  • Klub

Registreringspapirer/måleskemaer opbevares af Dansk Sejlunion. Ejer kan rekvirere elektronisk kopi.

Når klassebeviset er udstedt, kan det hentes på websejler.dk.

Senest opdateret: 20. april 2016