Dansk Sejlunion



Kapsejladsledergruppen

Gruppen består af en række baneledere, dommere og opmænd (evt. også stævneledere). Gruppen udpeger selv nye medlemmer.

Dansk Sejlunion er repræsenteret i Kapsejladsledergruppen ved den kapsejladsansvarlige samt sejladschefen.

Se kapsejladsledergruppens medlemmer

Kapsejladsledergruppens kommissorie

Kapsejladsledergruppen udpeger en formand for gruppen, der i samarbejde med Dansk Sejlunions sejladschef kan træffe beslutninger indenfor gruppens kommissorium, hvis det ikke er praktisk muligt at samle gruppen. Når sådanne beslutninger er truffet, kommunikeres disse til alle medlemmer af gruppen.

Gruppens arbejde er underlagt politikker, strategier og målsætninger vedtaget af Dansk Sejlunions bestyrelse.

Gruppens opgaver er:

  • at uddanne kapsejladsledere via et udbud af kurser
  • at rekruttere og kvalificere undervisere til kurser (disse undervisere behøver ikke at være medlemmer af Kapsejladsledergruppen)
  • at fremstille og vedligeholde undervisningsmaterialer samt de tests som benyttes på de forskellige kurser
  • at sikre en hensigtsmæssig uddannelsesstruktur for kapsejladsledere
  • at vedligeholde og administrere licensordning for kapsejladsledere
  • at afholde seminarer / workshops efter behov
  • at udsende "K-mails" efter behov
  • at løse ad hoc opgaver for/rådgive Dansk Sejlunion hvis ressourcerne i gruppen er til stede
  • at identificere potentielle kandidater til internationale uddannelser og vurdere behovet for internationale licenser i Danmark
  • at anbefale udsendelse via EUROSAF samarbejdet

Gruppens opgaver uddelegeres af formanden til gruppens medlemmer.

Det tilstræbes at gruppen holder 2-3 møder om året. Efter behov afholdes et af disse møder som workshop.
Anden kommunikation foregår typisk via e-mail, så arbejdet i gruppen kan foregå løbende.

Senest opdateret: 9. juni 2015