Dansk Sejlunion



Osmose

Hvad er osmose og hvordan ser man det på en båd?

Osmose -illustration

Osmose er transport af vand gennem en halvgennemtrængelig membran, som følge af forskellig saltkoncentration på membranens to sider.

Her vil vi antage, at membranen er gennemtrængelig for vand, men uigennemtrængelig for alt andet. Hvis to beholdere med vand er adskilt af af sådan en membran, og der i den ene af beholderne er nogle opløste partikler fx salt. Naturen er konservativ og vil forsøge at udligne den forskellige koncentration, ved at sende vand fra den ene beholder til den, som har en højere saltkoncentration. På denne måde udligneds koncentrationen. Dette er grundprincippet i osmose.

Osmose findes mange steder i naturen og det er blandt andet osmose, som ligger bag træer og planter transport af vand fra rødderne til den yderste spids af bladet på den højeste gren på det største træ. Med andre ord, der er alvorlige kræfter på spil.

Vore glasfiberbåde er gennemtrængelige for vandmolekylder. Molekylderne kan vandre fra gelcoaten gennem laminatet og den indvendige gelcoat. Møder vandmolekylderne små lufthuller undervejs, kan de fortættes til vand. Vandet vil opløse det vandopløslige materialer omkring sig og blandt andet danne glycol eddikesyre. Vand udefra vil forsøge at trænge ind i disse vandlommer for at udligne saltkoncentrationen. Vand kan ikke komprimeres og derfor vil vandlommen i stedet skabe plads ved at løfte fx. gelcoaten. Disse små blære, som skabes af vandets pres indefra, er det man kalder osmose eller glasfiberpest i sejlerkredse.

Osmose er hyppigere forekommende i brak- eller ferskvand på grund af den lavere saltkoncentratione i vandet.

Blærerne er nemmest at se, når båden bliver taget på land. I løbet af vinteren, mens båden står på land, falder blærerne og det kan være vanskeligt at opdage dem. Trykker man hul på en blære og den lugter af eddike, er der sikkert tale om osmose.

For at undgå osmose skal undervandsskroget beskyttes af en epoxyprimer, som ikke kan gennemtrænges af vand.

Har båden fået et stort angreb af osmose og man skønner, at det  er så omfangsrigt, at det skal repareres, da er der kun en vej.

Alt gelcoat skal fjernes, båden skal sanblæses, så alle hulrum i laminatet blotlægges samt skylles god igennem. Når dette er gjort, skal skroget bygges op igen. Denne operation bør foretages på værft eller undervejledning af proffesionelle.

Senest opdateret: 9. juni 2015