Dansk Sejlunion



Bundmaling

Er et rent havmiljø, men også en ren bund.

Et rent hav for vore børn og børnebørn ligger os alle - ikke mindst fritidssejlerne - meget på sinde. Samtidig er en virksom bundbehandling afgørende for at kunne dyrke fritidssejlads i Danmark.

I kapitlerne herunder finder du information om regler, valg af bundmaling samt en række praktiske tips til vedligeholde, herunder påføring, afvaskning og fjernelse af bundmaling.  

Regler og krav til bundmaling

Der er gennem en årrække løbende kommet nye krav til fritidsfartøjers bundmaling. Som ejer af en fritidsbåd bør du kende reglerne for brug af bundmaling med biocider.

Reglerne er senest fornyet i 2015. Læs bekendtgørelsen på Retsinformations hjemmeside her.

De vigtigste regler er samlet i Miljøministeriets faktaark du finder på ministeriets hjemmeside her.

Følgende links til Miljøministeriets hjemmeside giver et overblik over gældende og kommende regler for fritidsbåde:

Ovenstående information er opdateret januar 2015.

Afvaskning af bunden

Når lystbåde om efteråret tages på land for vinteren, er det normalt, at man vasker bunden for at fjerne begroning som slim og algevækst. Under afvaskningen kommer man samtidig til at fjerne rester af bundmaling og dermed blandt andet kobber, som kan skade miljøet. Den forurening, der sker her, er imidlertid relativ lille. Kun mellem halvanden og syv promille af den kobbermængde, man årligt smører på bådene, bliver vasket af.

Det viser sig desuden, at den mængde kobber, der vaskes af, primært findes i bundfaldet i vaskevandet. 99% af den afvaskede kobber findes i bundfaldet, der består af gamle malingsflager og begroning. Det kan derfor godt betale sig at opsamle bundfaldet og bortskaffe det.

TIPS

  • Når du afvasker bunden om efteråret, sørg da for at opsamle malingsflager og begroning. Det er her den største mængde kobber findes.
  • Læg eventuelt en pressening under båden, så materialet bliver lettere at opsamle. Fej det sammen og aflever det i havnens miljøcontainer.
Årsager til fjernelse af bundmaling

Hovedårsagerne til at fjerne bundmaling er følgende:  

1. For mange lag gammel maling
De fleste malingssystemer, der anvendes på markedet i dag - med eller uden biocider - er selvpolerende. Derfor skal der med jævne mellemrum påføres ny maling, typisk en gang om året. Ikke al maling poleres imidlertid af på én sæson. Der vil altid være et lille overskud tilbage, idet malingen ellers ville miste sin begroningshindrende effekt. Inden sæsonstart påføres derfor typisk et nyt lag maling, og efter en årrække vil der blive opbygget mange lag af tilbagesiddende ikke afpoleret maling. På et tidspunkt bliver laget så tykt, at det begynder at skalle af, og det vil være nødvendigt at rense al malingen af ned til primeren og bygge op på ny for at sikre tilstrækkelig vedhæftningsevne. Intervallet mellem fuldstændige afrensninger er i størrelsesorden 5-15 år for selvpolerende bundmalinger. For hårde bundmalinger anbefales det at slibe bunden hvert eller hvert andet år, idet disse malinger ikke poleres af.  

2. Skift til nye malingssystemer
Hvis der skiftes fra et bundmalingssystem til et andet, kan det nye system ofte ikke binde på det eksisterende. Det kan typisk forekomme, hvis der skiftes fra et fabrikat til et andet, eller hvis der skiftes fra en malingsteknologi til en anden – eksempelvis fra polerende maling til epoxymaling eller fra kobberbaseret til teflonbaseret maling. Endvidere vil mange nye og mindre miljøskadelige malinger ikke kunne binde på traditionelle malinger eller omvendt. Det vil f.eks. være meget svært at få noget til at binde på et malingssystem med en meget glat overflade som silikone.  

3. Glasfiberpest (osmose)
Der foretages en del fuldstændige afrensninger pga. glasfiberpest (en ”sygdom” i glasfiberen, der bl.a. giver sig udtryk i små blærer, som også kaldes osmoseblærer). I disse tilfælde afrenses ikke blot malingen, men også den primer og gelcoat, der beskytter båd/glasfiber mod vandindtrængning.

4. Rust i skroget
Endelig foretages en del fuldstændige afrensninger pga. rustdannelser på kølen samt for stålbådes vedkommende på skroget. I disse tilfælde afrenses al bundmaling, primer og evt. antikorrosion. Stålet blotlægges, således at rusten kan fjernes og behandles.  

Langt den hyppigste årsag til afrensning af gammel bundmaling er, at der som beskrevet under pkt. 1 gennem tiden er blevet opbygget mange lag maling, der giver problemer ved, at overfladen krakelerer og skaller af og giver en dårlig vedhæftning for et nyt lag maling.

Fjern bundmaling - sådan gør du

Når den gamle bundmaling skal fjernes eller slibes.

Er du i den situation, at du skal slibe eller helt fjerne den gamle bundmaling bør nedenstående retningslinier følges for at skåne helbred og miljø:

Grundlæggende princip

  • Undgå spild af malingsafskrab og slibestøv på vinterpladsen.

God praksis  

  • Opsaml alt malingsafskrab og slibestøv. Dette opnås mest effektivt ved at anvende afrensningsudstyr, der kan tilsluttes en professionel støvsuger.
  • Fjernelse og slibning af bundmaling bør kun finde sted med havnens udstyr eller udstyr og metoder godkendt af havnebestyrelsen efter havnefogedens anvisninger.
  • Kemikalier eller vådslibning bør ikke anvendes til fjernelse af bundmaling.
  • Afrensningsudstyr (vakuumskrabejern, slibemaskiner, gelcoathøvl, m.v.) må kun anvendes, når det via støvsugerslange er koblet til en støvsuger.
  • Sandblæsning/-svirpning skal altid anmeldes til kommunen. Dette gøres i god tid forud for behandlingen, således at kommunen kan rådgive om eller eventuelt stille krav til, hvordan sandblæsningen skal udføres, herunder hvordan afrenset materiale og sand efterfølgende skal håndteres. Det anbefales, at båden ”pakkes ind” i et telt for at undgå støvspredning.

Anbefalinger til fjernelse af bundmaling - sådan gør du

1. Grovafrensning - afrensning af al bundmaling ind til primer/gelcoat
Hvis du fjerner al maling ind til primeren anbefales det, at anvende et specielt vakuumskrabejern, der i forhold til slibemaskiner er hurtigere og mere effektiv. Jernet kobles til en støvsuger og spildprocenten er meget lav. Brugen af vakuumskrabejern kræver dog efterbehandling med slibemaskine.     

2. Finslibning og efterbehandling
Til finslibning og til efterbehandling (bl.a. efter brug af vakuumskrabejernet) anbefales en professionel excentersliber, der er den mest anvendelige i forhold til øvrige typer af slibemaskiner, da den i forhold til en rystepudser kan anvendes på krumme flader, og i forhold til en rotationssliber efterlader en pænere overflade. En fordel ved excentersliberen fra firmaet Festool (afprøvet af DS i forbindelse med Projekt Ren Havn) i forhold til de øvrige maskiner på markedet er, at malingen - pga. et luftflow, der er hen over slibeskiven - har sværere ved at brænde sig fast. Desuden har den en omskifter for hhv. grov- og finslibning, kraftig motor (går ikke død) og konstant hastighed på skiven, også når maskinen løftes fra bunden. Samtitid kan der fås en skumgummi skive der placeres mellem maskinens slibesål og slibeskiven. Herved bliver det endnu nemmere at slibe på krumme flader.      

3. Totalafrensning - fjernelse af maling og gelcoat
Har du konstateret osmose/glasfiberpest (små blærer i glasfiberen) er det nødvendigt at fjerne både maling, primer og gelcoat. Til dette formål anbefales en speciel høvl (Gel Planer), der kobles til støvsugeren.

Maskinen, der er fremstillet til at fjerne gelcoaten og blotlægge glasfiberen, er meget effektiv og anvendelig. Den efterlader en rimeligt pæn og plan overflade, som dog skal efterbehandles med en let sandsvirpning med vandinjektion for at slå evt. dybereliggende osmoseblærer i stykker.

Da Gel Planeren imidlertid er meget kostbar, og behovet for totalafrensninger beskedent, anbefales havne og sejlere at leje Gel Planeren, når behovet opstår.  

Sandblæsning/-svirpning - helst med vandinjektion - kan også anvendes til hele behandlingen, men støv og sand vil i så fald indeholde kobber og skal opsamles og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. En fordel ved behandlingen med høvl og svirpning er, at den efterfølgende giver mindre spartelarbejde i forhold til normal sandblæsning.

Støvsugere - derfor skal man ikke bruge sin gamle støvsuger
Støvsugeren er vigtig, idet støvet fra afrensning af bundmaling betegnes som sundhedsfarligt. Det stiller krav til støvsugerens udformning, især til filtrene og poserne. Det kan være fristende at koble en almindelig husholdningsstøvsuger til afrensningsudstyret, men dette må absolut frarådes. Der er flere problemer ved at anvende almindelige støvsugere:  

  • Filtreringsgraden er for dårlig. En stor del af de afrensede partikler passerer lige gennem støvsugeren og ud i luften, hvor de kan indåndes.
  • Poserne er for små (der fjernes omkring 10 kg. materiale fra en 30 fods sejlbåd, hvilket vil svarer til 20-25 alm. støvsugerposer).
  • Sugekraften er for lav (støvet fjernes ikke tilfredsstillende. Det betyder dels, at man vil stå indhyllet i støv under arbejdet, og dels at støvet nemt vil brænde fast i sandpapiret).
  • Manglende stikkontakt til el-værktøj på støvsugeren.
  • Støvsugeren bliver let ødelagt ved den direkte køling med sugeluften og brænder sammen.

De støvsugere Dansk Sejlunion og FLID anbefaler er professionelle og beregnet til udlejning. De har store poser (omkring 40 liters volumen) og godkendte filtre til sundhedsfarligt støv. Det anbefales derfor kun at anvende støvsugere af denne kvalitet.

Selvom støvopsamlingen på det professionelle udstyr er så effektivt, at man i princippet ikke behøver støvmaske, anbefales det dog for en god ordens skyld at bruge maske under afrensningsarbejdet.

Før du maler

Inden du påfører ny bundmaling er det en god ide at kontrollere, at der gennem tiden ikke er blevet opbygget mange lag maling på bunden. Det giver problemer ved, at overfladen krakelerer og skaller af. Påføres der ny maling på en sådan dårligt vedligeholdt bund, er der stor chance for, at meget af den nye maling vil falde af pga. dårlig vedhæftning. Dels er det spild af god bundmaling og dels medfører det en unødig ekstra miljøbelastning. En anden vigtig ting er, at malingen påføres under korrekte betingelser. Er vejret for koldt eller for fugtigt, kan det have afgørende betydning for vedhæftningsevnen. Derfor er det vigtigt, at du - for at få det maksimale ud af din bundmaling - jævnligt vedligeholder bunden inden påføring af ny maling samt følger påføringsvejledningen. Nedenstående anbefalinger bør altid følges.

Grundlæggende princip

  • Forbered altid bunden omhyggeligt inden du påfører ny maling. Herved minimerer du forureningen og undgår unødig belastning af hav og vinterplads.

God praksis

  • Kontrollér, at overfladen ikke er krakeleret, er ujævn eller skaller af. Hvis den gør det, så skrab eller slib, indtil du opnår en glat overflade. Herved sikrer du en god vedhæftning.
  • Sørg for, at der ikke opbygges for mange lag maling ved jævnligt at afrense gamle lag.
  • Sørg for, at du altid påfører det nye malingslag efter forskrifterne for den konkrete bundmaling herunder vejrforhold, evt. forbehandling med primer m.m.).
  • Sørg for, at du altid påfører det ny lag maling efter forskrifterne for den konkrete bundmaling (herunder vejrforhold, evt. forbehandling med primer mm.)
  • Tør spildt maling op og bortskaf det som kemikalieaffald.
Valg af bundmaling

Der findes en række bundmalingstyper på markedet til forskellige formål, bådtyper, farvande og med forskellige miljøegenskaber. Helt overordnet kan bundmalinger opdeles i to hovedgrupper:

  1. Bundmalinger med biocider (Traditionelle bundmalinger)
  2. Bundmalinger uden biocider (Giftfrie bundmalinger)

1. Bundmalinger med biocider
Er de "almindelige" bundmalinger, som anslået anvendes af 95% af bådejerne. Malingerne indeholder aktivstoffer (biocider), så som kobber og zinkpyrithion. Det er biociderne der sørger for, at holde bunden fri for begroning pga. biocidernes giftvirkning. I denne kategori findes bl.a.

Selvpolerende bundmaling
Den mest brugte bundmalingstype er den selvpolerende. Denne type er delvis opløselig og polerer dermed overfladen af under sejlads, så overfladen hele tiden har friske aktivstoffer, der beskytter mod begroning gennem sejlsæsonen. De inaktive stoffer udskilles under sejladsen. Det betyder, at du faktisk ikke behøver at slibe bunden hvert år inden du påfører ny maling, men måske kun hvert 5.-10. år. En grundig vask med blød børste og ferskvand eller en let højtryksrensning vil som regel være nok.  

Hård bundmaling
I denne type bundmaling opløses bindemidlet ikke, efterhånden som aktivstofferne udskilles. Dette bliver siddende som et celleformet skelet, der må slibes, før bunden kan males igen. Én af de største fordele ved hård bundmaling er den store modstandsdygtighed overfor mekanisk slitage. Denne type er derfor særlig velegnet til hurtige motorbåde og både, som transporteres på anhænger eller trækkes op på land, når de ikke er i brug. Overfladen kan også slibes så den bliver ekstrem glat, hvilket især kapsejlere sætter stor pris på.

Blød bundmaling
De aktivstoffer i malingen, der forhindrer begroning, opløses samtidig med størstedelen af bindemidler, så bundmalingen eroderer langsomt. Blød bundmaling anvendes traditionelt set til træbåde herunder kuttere. Bemærk, at blød bundmaling ikke umiddelbart kan påføres oven på hård eller selvpolerende malinger eller omvendt uden at bunden først slibes / skrabes og behandles med en primer. Læs mere i påføringsvejledningen for det pågældende bundmalingsprodukt.

Der er de senere år forsket i enten at nedsætte frigivelsen af biocider eller erstatte den med mindre miljøbelastende aktivstoffer, så som enzymer. Læs mere under: Test af bundmaling.  

Virkning
Hovedparten af de tilladte biocidholdige bundmalinger i handelen fungerer fuldt ud tilfredsstillende. Hvis man vælger et kobberholdigt produkt, der også indeholder et såkaldt hjælpebiocid eks. zinkpyrithion kan man være ret sikker på, at bunden holder sig tilfredsstillende ren gennem hele sæsonen uden at afvaskning behøves. En forudsætning er selvfølgelig, at produktet er påført efter forskrifterne herunder at bunden ikke krakelerer og skaller af samt at krav til påføringstemperatur og fugtighed overholdes. Læs mere under: "Før du maler" . Dog må man på bundmalinger med et lavt indhold af kobber (f.eks. 10%), forvente en del mere begroning end på hovedparten af bundmalingerne, der typisk indeholder 30-40% kobber.

I forhold til tidligere tiladte produkter (før 2003) kan der måske forekomme lidt mere slim og alger på bunden - særlig sidst på sæsonen. Men man vil ikke opleve bunde, der er totalt begroede med f.eks. rurer. Der er derfor ingen grund til at ty til kradse midler. Læs i den forbindelse: Ulovlig bundmaling - et dyrt bekendtskab og Regler for bundmaling - hvad må jeg bruge?

2. Bundmalinger uden biocider
Er bundmalinger uden aktivstoffer. Malingerne er typisk mekanisk virkende f.eks. ved at "smuldre" af, hvorved begroningen har svært ved at finde fodfæste, idet malingen eroderer væk. Andre malinger virker ved at være meget glatte. Det gælder f.eks. silikonemalinger, nanoprodukter og flourpolymiserede belægninger f.eks. teflonbaserede. Friktionen gennem vandet bevirker, at noget af begroningen på disse malingstyper kan "sejles" af ved høje hastigheder. Dette kræver imidlertid, at malingens/ belægningens "slip-let" egenskaber er gode. Dog vil slimlaget typisk være meget svært at "sejle" af - selv ved meget høje hastigheder.

Virkning
På biocidfri malinger, så som f.eks. glatte produkter må man forvente en del mere begroning end på de biocidholdige bundmalinger. Høj sejlhastighed og stor sejlaktivitet vil være nødvendigt for at "sejle" begroning af/delvist af. Jævnlige afvaskninger af bunden vil derudover typsisk være nødvendige for at opretholde tilfredsstillende sejladsegenskaber i saltvand. I ferskvand, hvor begroningen er mindre og hvor der f.eks. ikke forekommer rurer, vil en del af de biocidfrie produkter imidlertid virke tilfredsstillende. Bemærk at det er ulovligt at anvende bundmalinger med biocider i ferskvand.

Senest opdateret: 9. juni 2015