Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



Gas

Gasinstallationer i lystbåde skal opfylde visse krav for at være sikre og lovlige. Kravene gennemgås her i oversigtsform.

Alle gasinstallationer i danske både/skibe skal opfylde Søfartsstyrelsens regler (læs dem her). Alle løsdele og detaljer i monteringen skal være godkendte (CE og/eller DG mærket). Montering af det "simple F-gasanlæg" (gassættet) i lystbåde under 24 m må foretages af ikke autoriseret, men håndværksmæssig kompetent person = sejleren selv eller en kompetent hjælper.

Illustration af F-gasanlæg

Nedenstående skitse fra Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 3 af 2. april 2003, der viser det "simple F-gasanlæg" (gassættet).

Gas Ombord Illustration 456X345

  1. Godkendt gasslange. Kan være den danske med 11,5 mm lysning, der kræver dansk gasnippel og rustfri specialspændbånd , eller de CE godkendte slanger med faste, klemte endefittings i rustfrit metal. Klemte slanger er et krav i alle nye både efter juni 1998.
  2. Samling mellem gasslange og apparat, hane, tester og regulator. Kan være gl. dansk type hvor,
    E. er slangenippel med riller
    F. er rustfri spændbånd af bolttypen (ikke snekketype)
    G. er gasslange til spændbånd. De nye CE godkendte klemte slanger (uden spændbånd) er fremtiden og bør benyttes ved større renoveringer, se under punkt 6.
  3. Stophane. Skal være af typen der tydeligt indikerer om hanen er lukket eller åben (klikhaner). Nåleventiler er ikke længere tilladt og bør udskiftes.
  4. Tæthedstester/gaslækagetester. Skal anvendes i alle danske skibe/både.
  5. Kobberrør. DS el. CE godkendt "blødt" 6/8 mm kobberrør med 0,8 mm gods = 6,4 mm lysning. Støttebøsning på 6,2 mm SKAL altid benyttes i kobberrør. Længde i lystbåde max. ca. 10 m . Der skal være en "sløjfe" eller tilsvarende ekspansions/bevægelses mulighed på kobberrøret.
  6. Gaskompressionsfittings. Til fæste af kobberrør til hane eller tester, eller med klemte slanger til fæste af slange på apparat, hane og tester og regulator uden spændbånd.
    A. Stophane/tæthedstester (ved klemte slanger også gasapparat og gasregulator).
    B. Omløbermøtrik til gas = kraftig møtrik.
    C. Skærering. Er en "løs" messingring eller en ring sat fast inde i omløbermøtrikken (ses).
    D. Støttebøsning SKAL anvendes for ikke at deformere kobberrøret, - men ikke i messing og stålrør.
  7. Gennemføring i skot e.l. Kobberrøret skal beskyttes mod slid med silikone, gummi e.l.
  8. Rørbøjler med elastisk gummi til beskyttelse ved fæste af kobberrør. Afstand ca. 50 cm. Skotgennemføringer er lig et fæste. Metal el. plastbøjler uden beskyttelse må ikke anvendes.
  9. Gastæt gennemføring af kobberrør fra gaskasse. Benyt bevægelig tætning, - silikone e.l.
  10. Lavtryksregulator på gasflasken der reducerer flaskens tryk til 30 mbar (300mvp). CE reglerne kræver fastskruede regulatorer. Er muligt med de blå 2 og 3 kg IC-flasker.
  11. Afløbsrør/hul i gaskassen der skal være min. 75 mm over vandlinien. Rør/hul lysning min. 12,7 mm Ø ved max. 6 kg . gas (tidligere regler). Nu min. 19 mm ved gasmængder over 6 kg. Der skal være frit fald, afløbet må IKKE forsynes med ventil eller hane. Ankerbrønden er ofte en god gaskasse.

Ved den mindste ændring af "det simple F-gasanlæg" (gassættet) eksempelvis en ekstra samling på kobberrøret eller tilslutning af to apparater o.l. bliver anlægget betragtet som F-anlæg i skibe, hvilket kræver at anlægget monteres eller minimum slutkontrolleres af en autoriseret navngiven person der skriftligt (oftest på regningen) skal anføre prøvetrykket (150 mbar), dato og arbejdets art. (En autoriseret er altid forsikret.) Den autoriserede kan/må naturligvis også montere og kontrollere "det simple" F-gas anlæg.

Gasflasker og regulatorer

Gas er et renligt og miljøvenligt brændstof, ideelt til koge/stegebrug i både. Den lille mængde gas, der skal benyttes/medtages, skaber ikke store opbevaringsproblemer og installationen kan udføres let og sikkert.

Gas til andre formål (varme, køl, varmt vand) godkendes f.eks. ikke i udlejningsbåde. Årsagen er at installationerne bliver komplicerede med mange samlinger og opbevaring af den større gasmængde (større og/eller flere flasker) bliver et problem, navnlig i sejlbåde - og man må stadig kun have 6 kilo gas om bord.

Flasker og regulatorer
Alle lande har desværre deres egne systemer, som ikke passer sammen. Gas købt i Danmark (f.eks. BP og Kosan) kan ikke umiddelbart suppleres ved besøg i nabolande og omvendt. Imidlertid er de små blå 2 eller 3 kilos flasker af mærket IC_GAZ (fransk oprindelse) ved at blive en slags europæisk lystbådsstandard i Danmark og i det sydlige Europa, incl. Middelhavet. De fås i de fleste havne og hvis ikke - da altid på campingpladserne.

Sverige
bruger lavtryk 30 mbar og 8 mm gasslange (gas hedder gasol). Monteringsregler næsten som i Danmark. Egen speciel tilslutning til flasker, IC-GAZ flasker og -tilslutninger er ved at vinde indpas. Båd- og campingturister kan få "byttet/fyldt" de blå IC-GAZ flasker i de større havne i Skærgården (og på campingpladser).

Norge
bruger 30 mbar og 10 mm gasslange. Gasregler som i Sverige og Danmark. Egen speciel tilslutning til flasker, som er det gammelkendte danske Kosan click-on system, så lystbåde med dette system må forventes at kunne få gas i Norge. IC-GAZ flasker er endnu ikke tilgængelige.

Tyskland
havde indtil 1998 et helt specielt system med 50 mbar. Dette høje tryk krævede specielle apparater og der var et eget tilslutningssystem. Nu er Tyskland gået over til 30 mbar, men har en 10-årig overgangsperiode, så man vil kunne finde både 30 og 50 mbar anlæg. Men de må aldrig blandes. Nybygninger skal følge ISO/DIS 10239 for at kunne CE-mærkes.

Konklusion
Det er sikrest at medbringe egen gas på ferien i nabolandene Sverige og Norge. Man kan ikke påregne at få fyldt danske BP og Kosanflasker i andre lande. De blå IC-GAZ flasker kan altid fyldes sydpå - og om sommeren også de fleste steder i Sverige. Men endnu ikke i Norge og Finland.

Q&A om gas i lystbåde

Spørgsmål 1 - Jeg har hørt, at der for nogle år siden kom nye gasregler. Hvad går det ud på?

Svar
Den 11. april 2003 udkom Søfartsstyrelsens Tekniske Forskrift nr. 3 (og nr. 4 vedr. Prammes bygning). Disse baserer sig i al væsentlighed på de gamle regler fra 1989 med revidering 1993, og der er således ingen voldsomme ændringer.

Den Tekniske Forskrift nr. 3 er primært et ønske om en regelsanering, samt en harmonisering til ISO-standarden 10239. De "nye" regler gælder for alle nymonteringer efter 2003.

Spørgsmål 2 - Hvori består ændringerne så?

Svar
Teknisk lægger man nu ISO-standarden 10239, der har været gældende for CE-mærkede både fra juni 1998, til grund for regelværket, således at vi følger EU-lovgivning.
Af praktiske ændringer er der følgende LEMPELSER i forhold til de gamle regler:

Tidligere var det kun tilladt med max. 6 kg. om bord i lystfartøjer under 24 m.

Nu tillades op til 2x11 kg. Mere realistisk for lystbåde er er nok 2x5 kg også af hensyn til de nye komposit(plast)flasker. Men så skal gaskassens drænhul også forøges til min. Ø 19mm.

Husk at alle flasker, også de tomme, SKAL stå i separat, gastæt gaskasse med dræn ud over vandlinien. Ændring i ordlyden om montering, se nedenstående.

Spørgsmål 3 - Hvad er denne ISO 10239, og hvori adskiller den sig fra de gamle danske regler?

Svar
Stort set er reglerne ens m.h.t. hvad man må og ikke må, samt hvordan installationen skal være, trykprøvning etc. etc. og begge regler er da også stærk inspireret af de oprindelige første regler nemlig Nordisk Bådstandard, der startede som et svensk regelsæt, som de nordiske lande tilsluttede sig. Så man kan sige, at de gældende EU-regler baserer sig på de nordiske regler.

Forskellen ligger i, at før i tiden brugte man slanger der påsattes specielle (ofte forskellige fra land til land) slangestudser med tilhørende spændbånd. CE-mærkede både fra 1998 og frem må ikke anvende dette system, men skal bruge færdigklemte slanger med møtrikker med venstregevind eller kompressionsfittings/ skæreringsfittings i messing.

Dog kan slange med spændbånd nødtvunget accepteres på regulatoren i gaskassen, men ALDRIG nede i båden.

Ikke CE-mærkede både fra før 1998, og både med eksisterende installationer må gerne bibeholde deres installationer samt vedligeholde dem med "gammeldags fittings", men renoverer man et anlæg komplet bør man bruge de nye fittings.

Spørgsmål 4 - Efter de gamle regler måtte man selv montere sit gasanlæg. Må man stadig det?

Svar
Ja, "simple gasanlæg i fritidsfartøjer under 24 m" må udføres af en kompetent person.

Her lidt ordforklaring:
Simple gasanlæg er et anlæg bestående af max. 2 flasker med ét ubrudt kobberrør ned til et komfur eller kogeapparat, der må ikke være samlinger eller t-stykker eller lign. og der må kun være ét gasforbrugende apparat. Er der flere forbrugere, så skal anlægget laves af en fagmand. Både over 24 m skal altid laves af fagmand.
Kompetent person. Dette skal fortolkes som en person, der har tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen eller baggrund til at kunne samle rør og komponenter forsvarligt.

Umiddelbart kunne dette indikere en stramning i forhold til tidligere regler, men Søfartsstyrelsen har i oplægget til regelsaneringen understreget, at man IKKE var ude på en stramning af reglerne, idet der ikke har været hændelser, der kunne berettige en yderligere stramning. Reglerne fra 1989 har virket.

Generelt er det da også vor erfaring, at det kun er teknisk øvede personer, der giver sig til at montere et gasanlæg. Den generelle tendens i samfundet er jo, at man skal stå til ansvar for sine handlinger, så det er klart, at hvis en ikke kompetent person laver en uforsvarlig installation, der påfører andre ulykke, ja så vil personen kunne blive gjort ansvarlig. Intet nyt i det, men måske på sin plads at præcisere.

Spørgsmål 5 - I Danmark er gaslækagetesteren/ bobletesteren lovpligtig. Det er den ikke i alle lande, hvorfor det?

Svar
I de fleste lande rundt omkring os har man i stedet et lovpligtigt syn af gasinstallationen hvert eller hvert andet år. Man skal altså have en godkendt fagmand ned om bord, der så trykprøver og checker installationen. Han skal udfærdige en regning, som skal forefindes om bord, og som blandt andet skal bruges, hvis båden skal sælges, eller skulle der ske en ulykke.

Helt tilbage til de "gamle" regler i 1989 blev man (Søfartsstyrelsen, Sejlunionen, forsikringsselskaberne, Forbrugerrådet samt leverandørerne af gasudstyr) enige om, at de kr. 500,- en gastester koster, og som så vil sætte sejleren i stand til selv at trykprøve sit anlæg lige så tit, han/hun har lyst, er billigt sluppet i forhold til at få en teknikker om bord hvert andet år.

Visse kræfter arbejder på at få eftersyn af gasinstallation i bådene lovpligtig.

Det er imidlertid en enig bådbranche (både forbrugere, institutioner samt leverandører og teknikkere), der kraftigt modsætter sig dette.

Spørgsmål 6 - Jeg har hørt om en enig bådbranche (både forbrugere, institutioner samt leverandører og teknikere), der kraftigt modsætter sig dette. Hvorfor?

Svar
Først og fremmest fordi det er ganske unødvendigt. Der er nu gået over 17 år siden de gamle regler blev indført, og de har bevist at selvdisciplin, brug af gastesteren og sejlernes generelle høje sikkerhedsbevidsthed holder antallet af ulykker på et absolut minimalt og tilfredsstillende niveau.

Da der ikke er noget centralt register over gasanlæg i både, vil det alligevel være op til den enkelte sejler at få foretaget et lovpligtigt eftersyn.

Dem der ikke vil, vil ikke kunne spores. Hvilket også er erfaringen fra f.eks. Tyskland. Det er logistisk en håbløs opgave at checke alle både. Bådene kan jo ikke som en bil eller en campingvogn komme hen til en synshal.

Spørgsmål 7 - Hvor mange ulykker sker der?

Svar
Der findes ingen central opgørelse over antallet af gasulykker i både, hverken i Danmark, Norge, Sverige, Finland eller det øvrige Europa.

I Sverige har man den holdning (citat fra Sweboat, den svenske brancheorganistation): "Antallet af ulykker er så lille, og skaderne ved de få ulykker, der er, er så minimale, at det ikke retfærdiggøre det store arbejde en central registrering ville være".

Vi (Kjøller) har selv været involveret som rådgivere i 4 ulykker i de sidste 16 år, hvor af der kun skete personskade (en knust hæl) samt brandsår i en ulykke, samt punkterede trommehinder i en anden.

Spørgsmål 8 - I hvilke forbindelser er ulykkerne så sket?

Svar
Vi (Kjøller) må ikke udtale os om enkeltsager, men i alle 4 tilfælde har installationen IKKE været i overensstemmelse med de til ethvert tid gældende regelsæt.

I et tilfælde var komfuret uden tændblussikring (et komfur købt i England, som først har fået krav om tændblussikring i 1998. I DK har det været krav siden vist nok 1958 i Handelsministeriets Bekendtgørelse om flaskegasanlæg i lystbåde samt naturligvis Nordisk Bådstandard).

I et andet tilfælde (med de sprængte trommehinder) der fandt sted i Norge, konkluderede Politi og Brandvæsnet følgende: "Båden er i generelt så dårlig og livsfarlig vedligeholdelses stand, at der ville være basis for at retsforfølge ejeren for at udsætte sine medmennesker for livsfare. Af sociale hensyn har vi valgt at henlægge sagen, og takker Herren og tilfældigheden for, at denne båd er fjernet fra havet inden den forårsagede en alvorlig ulykke".

I et 3. tilfælde, var flasken monteret/skruet direkte på apparatet, hvilket også altid har været forbudt i både. Men som selvfølgelig er tilladt for apparater, der bruges til teltbrug, hvor gassen løber ud på græsset og væk.

Det 4. tilfælde skyldtes, at der var monteret en dansk 11 mm slange på en svensk 8 mm gasnippel. PAS PÅ ved net-handel og parallelimport, de samme komfurer leveres med vidt forskelle gastilslutninger for at kunne bruges til de nationale slanger, og så står man der og kan ikke få det tæt.

Vi vil gerne påpege, er der i det 4. tilfælde fra ejerens side var gjort alt, han kunne for at opfylde kravene. Der var efter vor mening ikke tale om dårlig vilje, manglende vedligeholdelse eller anden svigt. Dertil kommer en række ulykker, vi hører om, men som ofte viser sig at være enten forsikringssvindel eller noget helt andet.

I pressen gjorde man meget ud af en sag med en udbrændt benzin motorbåd, der udbrændte under sejlads, desværre med en lille dreng i kahytten. Drengen blev reddet med fik stærke forbrændinger. I dette tilfælde var der tale om et petroleumskogeapparat, som man havde ombygget til spritdrift. Det vil sige, at man havde sat spritten under tryk, hvilket er forbudt.

Spørgsmål 9 - Gasslangerne er datomærkede, er det rigtig at de skal skiftes hvert andet år?

Svar
Nej. Slangerne er datomærkede fordi de i andre sammenhænge kan være omfattede af en udskiftningspligt og for at kunne identificere fra hvilken produktion de stammer. Slangernes værste fjende er sollys, og det udsættes de jo ikke for nede i båden, hverken i gaskassen eller ved komfuret. Test slangen ved at knække den sammen. Hvis der kommer revner i slangen skift omgående.

Vi har set slanger, der er både 10 og 15 år gamle og lige så gode som nye. Derfor er der intet krav periodisk udskiftning.

Hvad mange sejlere måske ikke ved er, at regulatoren (den der sidder på flasken) derimod har en begrænset levetid, særlig hvis den sidder i et fugtigt miljø. God vedligeholdelse er at skifte regulatoren, når den begynder at irre og korrodere udvendigt, så er den nemlig også angrebet indvendigt. Personligt skifter jeg regulator hvert 5. år uanset, hvordan den ser ud.

Spørgsmål 10 - Hvilken flaske kan jeg bruge over hele kloden?

Svar
Svaret er enkelt INGEN.

Da ISO 10239 blev lavet, var vi nogle stykker, der arbejdede for i hvert tilfælde en Europæisk fælles norm for flasketilslutning. Men det lykkedes ikke. Vi må konstatere, at der er for mange kræfter imod. Landene, som ikke kan se, hvad problemet er, de fleste flasker anvendes jo lokalt, selskaberne der ikke ønsker omkostningen ved udskiftningen af flasker og tilslutninger, og som heller ikke kan se problemet, da 95% af flaskerne jo anvendes lokalt, samt ikke mindst regeringerne der er interesserede i energiafgifterne på flaskegassen.

Den mest universelle flaske er den blå International Campinggaz (det er et varemærke ikke udtryk for at den er international). Denne anvendes overalt fra og med Danmark og sydover i hele Europa, parallelt med de nationale flasker. Den kan være svær at få i Sverige, men fås dog i de større turistbyer. Den kan ikke fås i Norge og Finland.

Ulempen ved denne flaske er, at den er fyldt med butangas. Denne gas har en større brændeværdi end Propan = giver mere varme pr. liter gas, men den fryser ved allerede et par plusgrader (+3-4°C). De nationale flasker i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge er fyldt med Propangas. Brændeværdien er ca. 20% ringere, men de kan anvendes i frostvejr ned til minus 30-40°C. Disse flasker kan som hovedregel kun fyldes i eget land.

Denne side er skrevet af KJØLLER i samarbejde med Dansk Sejlunion.

Senest opdateret: 9. juni 2015