Dansk Sejlunion



Forbrugerspørgsmål

Dansk Sejlunion modtager jævnligt henvendelser vedrørende små og store tvister mellem bådejere og forhandlere. Vi besvarer her disse spørgsmål.

Henvendelser fra bådejere bliver behandlet seriøst, men vi må også erkende, at vi ikke kan føre sager for enkelt medlemmer af Dansk Sejlunion. Spørgsmål som er af principiel karakter vil blive undersøgt ved hjælp af de offentlige styrelser, som beskæftiger sig med sagerne og i det omfang det er muligt kommenteret af vores juridiske samarbejdspartner.

Herunder kan du se svarene på nogle af de spørgsmål, vi har modtaget.

Kommisionssalg

Gælder den 2 årige reklamationsret, når man køber en båd, som en forhandler har i kommision?

Dansk Sejlunion har på foranledning af et medlem forelagt spørgsmålet for forbrugerstyrelsen, som har givet et eentydigt svar på spørgsmålet.

Hvis en forhandler sælger en brugt båd, som han har i kommision, er køber beskyttet af købeloven og har eksempelvis en to-årig reklamationsret samt mulighed for at få en sag behandlet af Forbrugerklagenævnet.

Er der derimod tale om, at forhandleren formidler salget for en privatperson, har køber ikke denne ret, men er nødsaget til at gå via domstolene, hvis man vil klage over købet.

Som køber er det derfor væsentligt at få afklaret, om der er tale om en formidlings- eller et kommisionssalg.

Den nye båd skal repareres

Hvor og hvornår skal båden repareres?

Dansk Sejlunion er blevet kontaktet af et medlem, som for knap 2 år siden har købt en helt ny båd. Båden havde et par småfejl, som blev udbedret i forbindelse med en sommertur, hvor ejer sejlede forbi værftet.

Udestående er nu nogle stave i teakdækket og i rælingen, som er flækket. Der ingen problemer, idet værftet har erkendt, at der er tale om en fejl, som skal udbedres. Værftet lovede i sæsonen 2007, at fejlen ville blive udbedret i forbindelse med en tur rundt i Danmark i efterår/vinter 2007.

Ultimo 2007 kom der en ny besked fra forhandleren, som nu indkaldte både, der skulle garantirepareres, til at være på værftet i en bestemt uge i foråret. Båden skulle leveres af ejer og afhentes en uge senere af ejer.

For vores medlem ville det betyde en 2 dages sejlads fra Nordsjælland til forhandler, en hjemtransport, retur tilbage til forhandler og 2 dages sejlads tilbage til Nordsjælland.

Ejeren har igennem forløbet været meget imødekommende, idet han har tilbudt at lade reparationen udfører af en lokal eller at stille båden til rådighed, hvis reparationen skulle foretages, som først lovet.

Dansk Sejlunion har forespurgt i Forbrugerstyrelsen, hvorledes det forholder sig med den slags reparationer. Der er ingen tvivl om, at hvis det er en større genstand (et køleskab eller en vaskemaskine) skal genstanden repareres på stedet eller afhentes for forhandlerens regning. Forbrugerstyrelsen er af den klare overbevisning, at dette også gælder for både.

Samtidig understreger styrelsen, at man bør forhandle med sælger, således at sagen ikke går i hårknude. Sker det kan man nemt ende i et juridisk slagsmål, som både er dyrt og betyder at sejlsæsonen vil gå med juridiske spidsfindigheder.

Konklusionen
Som forbruger er der ingen tvivl om at udgifterne i forbindelse med garantireparationer, herunder også transport af båd. Hvis I ikke kan blive enige, skal man vælge om spørgsmålet skal gøres til en juridisk debat eller om det er nemmere at finde en mindelig om end mindre favorabel løsning. Etisk og juridisk har forhandleren en forpligtigelse i forhold til forbrugeren.

Hvad siger købeloven:

§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem

1) afhjælpning af mangelen,

2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen (omlevering),

3) et passende afslag i købesummen eller

4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Der skal herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.

Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.

Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning.

Køb af båd uden CE-plakette

Dansk Sejlunion blev kontaktet af et medlem, som stod for at skulle købe en motorbåd.

Desværre var båden ikke forsynet med en CE-plakette, på trods af at båden var fremstillet i 2001. Forhandleren fortalte, at det blot var en forglemmelse, men at man havde CE-godkendelsen på papir. Da køber forespurgte om han kunne få en kopi af godkendelsespapirerne, fik han en længere redegørelse for, hvorfor forhandler ikke kopierede og udleverede kopier af CE-godkendelsen.

Rådet til køber var: Glem alt om at købe en båd uden CE-plakette og henvend dig til bådbranchen (Danboat) og fortæl om dine oplevelser og slut med at gå ud og find dig en anden båd som passer til dit behov og din pengepung.

Det er skuffende at der forsat er brådne kar i branchen.

Læs mere om CE-mærkning af fritidsbåde her...

Salg af brugt båd

Danske Sejlunion har modtaget en mail fra et medlem, som er meget fortørnet over den måde, han er blevet behandlet på af en bådmægler, som har haft hans brugte båd til salg.

Medlemmet valgte mægleren, fordi han på mæglerens hjemmeside læste følgende tilbud:

  • Gratis vurdering.
  • Gratis indendørs opstaldning.
  • Gratis annoncering.
  • Gratis Internet/hjemmeside.
  • Ingen "hovsa" udgifter.
  • Kun salær ved salg.

Sælgerens oplevelse står i grel modsætning til det lovede, idet han oplevede:

  • At hans båd ikke kom indendørs, men stod udendørs i hele perioden.
  • At han måtte betale 3.750 kr. for at opsige aftalen med bådmægleren. I kontrakten skriver mægleren, at dette beløb blandt andet er til dækning af vurdering og markedsføring, som han i annoncen skriver, er gratis.
  • Køberen oplever en ”hovsa” udgift, idet mægleren kræver 1.000 kr. i leje for et stativ. Denne udgift er sælger ikke blevet præsenteret for, før han opsiger aftalen med bådmægleren.
  • Da sælger får sin båd hjem opdager han, at hans bom mangler. Han rykker naturligvis for bommen flere gang. Til sidst får sælger at vide, at han ikke modtage bommen før stativleje er betalt. Dette har bådmægleren ret til ifølge kontrakten, hvor han har håndpanteret i båden for et hvert krav han måtte have i mod sælger.

Lad os starte med annoncen på hjemmesiden. Dansk Sejlunion spurgte Forbrugerstyrelsen hvordan de opfatter ordet ”Gratis” og hvornår man kan anvende det i en annonce. Forbrugerstyrelsens svar var meget klart, da ombudsmanden flere gange har været stillet overfor dette spørgsmål.

Kravet til annoncering af en gratis ydelse er: ”Ordet "gratis" må i almindelighed kun anvendes, når forhandleren ikke afkræver kunden nogen som helst form for betaling. Det kan være i strid med markedsføringslovens § 6 om tilgift, hvis modtagelsen af en gratis vare er betinget af køb af en anden vare eller ydelse”.

Da mægler næppe yder nogle af de ovenstående ydelser gratis, uden at han har en formidlingsaftale, må brugen af ordet ”Gratis” siges at være afhængigt af, at man indgår en formidlingsaftale. Da mægler endvidere reklamere med gratis vurdering og alligevel i kontrakten skriver, at betaling for opsigelse af formidlingsaftalen skal dække blandt andet udgifter til vurdering, kan vi kun konkludere at annonceringen er i modstrid med markedsføringsloven.

Dansk Sejlunion fik også lov til at se den formidlingskontrakt, som var indgået mellem mægler og sælger. Kontrakten indeholder ifølge vores vurdering udelukkende en beskrivelse af mæglerens rettigheder og sælgerens forpligtigelser.

Læren af ovenstående eksempel er:
Stol som udgangspunkt ikke kun på det, der skrives i annoncer. Annoncens tilbud bør også fremgå af den kontrakt man indgår.

Når du skriver under på en kontrakt, skal den ikke læses, mens man tænker på den flinke sælger. Man bør altid forestille sig, hvorledes kontakten vil virke i et worst-case senarium.

Dokumentation for betalt moms

Hvordan kan man dokumentere betalt moms, når båden sælges?

Dansk Sejlunion har modtaget et spørgsmål om dokumentation for betalt moms, når båden sælges, eventuelt til udlandet.

Spørgsmål
Jeg har solgt min grinde, som jeg har købt som ny i 1976. Køber arbejder i et internationalt firma, så der er stor sansynlighed for, at han i en årrække skal bosætte sig i et andet EU-land. Jeg har ikke købsfakturaen på båden længere, hvorfor køber frygter, at man kan beslaglægge båden og kræve at han betaler lokal moms af båden. Kolding Ship Shop, hvor den er købt, har ikke eksisteret i mange år og gemmer vel næppe fakturakopier så længe.
Hvordan løser man det problem?

Svar
Jeg har brugt lidt tid på at undersøge sagen til bunds.
Det er rigtigt at du ikke kan skaffe en dokumentation for betalt moms, når du har mistet den oprindelige faktura. Hverken Skat eller andre myndigheder udsteder efterfølgende beviser for betalt moms.

Mit forslag er, da du er den første ejer af båden, at du i salgsaftalen skriver under på, at der er betalt moms ved køb af båden.

I min undersøgelse af sagen er jeg ikke støt på nogle der nogensinde har mødt eller set et krav om betaling af moms på en brugt båd, som er købt i Danmark. Der har nok været talt mere om problematikken, end der reelt set er grundlag for.

Det kan tænkes, at meget af det, der er tolket som et spørgsmål om moms, egentligt har været et spørgsmål om ejerskab af båden. Ejerbevis kan man kun få hvis båden er registreret i skibsregistret. Hvis båden ikke er optaget i skibsregistret, udsteder Dansk Sejlunion et internationalt certifikat, som I langt de fleste tilfælde stiller de udenlandske myndigheder tilfreds.

Steen Wintlev-Jensen, sejladschef

Senest opdateret: 9. juni 2015