Dansk Sejlunion



Hvilken bådtype skal du vælge?

Hvilken type båd skal jeg købe og hvad skal man tænke over inden købet?

Er du til motor eller sejl og har du gjort op med dig selv hvad du vil bruge båden til? Er det til tursejlads med famile og venner, eller skal det være til kapsejlads?

Spørgsmålene er mange og handler også om budget, forsikringer og juridiske spørgsmål. I nedenstående afsnit kan du læse mere om de forskellige bådtyper.

Men før du vælger bådtype bør du læse Leif Sønderberg Petersens overvejelser om køb af båd:

Find ud af hvilken maritim livsstil, der passer dig...

Vælg båden der passer til din maritime livsstil...

Valg af motorbåd

Der findes motorbåde til næsten ethvert formål. Til hurtig og bekvem transport, vandski, lystfiskeri, dykning, feriesejlads mv. Hvad størrelse og komfort angår spænder udvalget fra små åbne sportsbåde til luksuøse motoryachter.

Blandt motorbådens fortrin er, at den gør det hurtigt og nemt at komme ud på vandet og er enkel at manøvrere. Den giver samtidig mulighed for at nå langt på en dagssejlads, og de fleste motorbåde er mere rummelige end sejlbåde af samme størrelse.

Motorbådene kan inddeles i to hovedtyper efter skrogfaconen: deplacementsbåde og halvplanende/planende både.

Deplacementsbåden
På en deplacementsbåd er skroget designet til at blive i vandet. Den kan derfor groft sagt ikke sejle hurtigere end det antal knob, der svarer til dens længde i meter. En 8 meter lang båd har med andre ord en topfart på omkring 8 knob.

Deplacementsbåden er en sødygtig båd, som er let at manøvrere, giver en rolig sejlads og er økonomisk, hvad brændstof angår.

Den traditionelle deplacementsbåd har en lang køl og et dybt agterskib, men på en del nyere typer er den agterste del af skroget gjort fladere, så bådene i realiteten er nærmest halvplanende.

Den halvplanende båd
En halvplanende motorbåd er ligesom deplacementsbåden ofte en større motorbåde. Den kan afhængigt af motorens størrelse sejle hurtigere end sin skroglængde og har dermed en større aktionsradius.

Den planende båd
Den planende båd kaldes for de mindre modellers vedkommende også for speedbåd. Den sejler delvis oven på vandet og har en plan bund og som regel et V-formet forskib, så den ikke lander for hårdt i søen. Den er bygget til høj fart og findes i alle størrelser fra små daycruisere til store og luksuøse motorcruisere.

Der er ikke nogen skarp grænse mellem halvplanende og planende typer. Tværtimod findes der et væld af modeller, som ligger et sted midt imellem og hver byder på sine fortrin.

For alle planende både gælder, at fartmulighederne øges med motorens størrelse. Fabrikanten anbefaler dog altid en maximal motorstørrelse, og den skal man holde sig indenfor, for overskrides den, kan båden være meget vanskelig at manøvrere.

Længere fremme i hæftet vil vi beskæftige os med motorbåde til specielle formål, så her vil vi koncentrere os om motorbåde, der anskaffes med det hovedformål at bringe familien ud på vandet.

Sportsbåden
Den mindste og enkleste motorbåd er den åbne sportsbåd, der har siddeplads til 2-6 personer og ikke er overdækket. Det er en typisk godtvejrsbåd, som kan være herlig på en varm og stille sommerdag, men som ikke byder på overnatningsmulighed eller ly i dårligt vejr. Den har almindeligvis påhængsmotor og er velegnet som trailerbåd.

Fordelen ved denne bådtype er, at den er billig at anskaffe, let at traile, og den fylder ikke ret meget, hvis den til hverdag skal stå i en have eller en garage. Desuden kan den bruges til bl.a. vandski, dykning og lystfiskeri.
Hvis du vil have mulighed for at søge ly for den til tider uberegnelige danske sommer, skal du vælge en såkaldt sportscruiser.

Sportscruiseren er udstyret med en kahyt, som på de mindste modeller ikke byder på meget andet end læ, mens de større kan have et par køjepladser og måske også et lille pantry og de største være udstyret med salon, badeværelse og flere kahytter.

Den lille sportscruiser kan bruges til weekendture og kortere ferieture. Mange modeller har ud over kahytten også et kalechesystem, så man kan sidde tørt og godt under sejlads og havneophold i dårligt vejr.

Sportscruiseren kan ligesom den åbne sportsbåd anvendes til bl.a. lystfiskeri, vandski og dykning, og både op til godt 20 fod kan trailes.

De fleste sportscruisere op til omkring 20 fod har påhængsmotor, mens de større sædvanligvis har et Z-drev.

Den traditionelle motorbåd
Deplacementsbåden er den traditionelle motorbåd. Den kan have en facon, der minder om en fiskerbåd, være en klinkbygget og spidsgattet snekke eller en elegant motoryacht med et dybt skrog. Fælles for de forskellige faconer er, at de er konstrueret til sejlads i al slags vejr og gør bådene komfortable at færdes i under sejladsen.

På grund af sin kølfacon er deplacementsbåden relativ nem at betjene under havnemanøvrer. Den er derfor velegnet som familiemotorbåd, men kan dog også fås til specielle formål som lystfiskeri og dykning.
Stort set alle deplacementsmotorbåde har indenbordsmotor med skrueaksel.

Fart og komfort
Det største udvalg af motorbåde findes blandt de halvplanende typer. Her er deplacementsbådens nemme manøvrering blevet kombineret med sportsbådens fart. Resultatet er naturligvis et kompromis, som betyder, at den halvplanende båd under vindpres kan være sværere at manøvrere i havnen end deplacementsbåden, med mindre den er udstyret med to motorer, hvilket mange større modeller da også er.

Mange af de store både har desuden en flybridge, som ikke alene kan være en behagelighed under sejladsen, men også giver overblik over hele båden og dens omgivelser, når der skal manøvreres i en havn.

Valg af sejlbåd

Sejlbåden kan være stor eller lille, til kapsejlads eller til tur. Mulighederne er mange, så det gælder om at blive klar over, hvilke egenskaber du ønsker.

Før du går på jagt efter drømmebåden, er det vigtigt, at dine drømme bliver bevidste. Er det en motorsejler eller en kapsejladsbåd, du ønsker, en gedigen turbåd, der kan bringe familien på langfart, eller måske en fornuftig kombination? Er det en båd fortrinsvis til weekend- og aftenture, eller skal den bruges til længere sejladser?

Udbuddet af sejlbåde er enormt og spænder fra den lille dagsejler på omkring 20 fod eller mindre, som godt kan være udstyret med et par køjer og et enkelt pantry, over talrige familiebåde og en bred vifte af klassebåde til den overdådige luksus på 50-60 fod eller mere.

Naturligvis er det først og fremmest økonomien, der sætter grænser for, hvilke drømme der kan realiseres. Men allerede inden disse grænser er blevet fastlagt, kan det betale sig at gøre behovene op, for det kan jo være, at de kan opfyldes, uden at du behøver at gå til den yderste grænse af den økonomiske formåen.

Iøvrigt er det altid fornuftigt ved et bådkøb at sørge for at have en vis økonomisk reserve, for der vil altid være noget ekstraudstyr, som du opdager, at du har behov for - fendere, tovværk, pantryudstyr, navigationsudstyr osv.

Turbåden
Hvis du ønsker en båd, der primært skal bruges til weekend- og sommerture for en familie på to voksne og et par børn, skal du nok op i en størrelse på 25-26 fod, for at alle kan have det nogenlunde bekvemt om bord.
Skal båden kun bruges af to, og er I indstillet på en primitiv og enkel tilværelse om bord, som også kan have sin charme, kan båden sagtens være mindre. Det værste, der kan ske, er, at I på et tidspunkt får behov for at skifte den ud med en større. Men det vil dels være lettere at overkomme økonomisk, da den brugte båd kan indgå i handelen, og samtidig vil I efter at have sejlet i måske et par år have en langt mere sikker viden om, hvordan jeres næste båd skal være.

Der er altså ikke noget forkert ved at starte småt.

Bekvemmeligheden om bord stiger naturligvis med bådens størrelse, men det gør udgifterne og kravet til antallet af hænder om bord også. Det sidste kan dog langt hen ad vejen klares med udstyr som rullesejl og elektriske spil, men disse behagelige ting tynger til gengæld på udgiftssiden.

Det er naturligvis helt individuelt, hvad man opfatter som minimumskrav til bekvemmeligheden. For nogle er ståhøjde i kahytten vigtig, mens andre finder den mindre væsentlig. For nogle er et separat toilet vigtigt, mens andre klarer sig glimrende med en pøs. Nogle vil have en indenbordsmotor, mens andre finder det helt fint med blot en påhængsmotor til havneanløb. Nogle lægger stor vægt på en separat agterkahyt, så voksne og børn eller to par kan sove uforstyrret af hinanden, ligesom pantryudstyr som køleskabe, fryser, ovn, mikroovn og lignende er væsentlige bekvemmeligheder for nogle. Nogle vil have en enkel og ukompliceret rig, mens andre lægger vægt på riggens trimmuligheder.

Det kan være en god ting at skrive sine ønsker af denne art ned, før jagten på båden går ind.

Selv om turbåden ikke behøver at være en letbygget båd med masser af sejl, er det ikke nogen skade til, at den sejler godt. Sejlads i en sejlbåd er nemlig ikke bare et spørgsmål om at komme fra A til B. Glæden ved at bevæge sig ubesværet ved hjælp af vinden er en væsentlig del af oplevelsen, og den bliver unægteligt større, når man fornemmer, at båden er konstrueret til at glide let gennem vandet. Det betyder ikke nødvendigvis, at båden skal være slank som en stoppenål. Mange fyldige og rummelige både har faktisk fortrinlige sejlegenskaber.

Selv om det i udgangspunktet er en turbåd, du har behov for, er der intet i vejen for at sejle kapsejlads med den. Med et DH-målebrev kan alle både være med i distancekapsejladser, aftenkapsejladser mv. Og det er fornuftigt at gøre det, for ved at deltage i for eksempel de lokale aftenkapsejladser får du rutine i at håndtere båden under alle forhold og kommer samtidig ind i et hyggeligt klubmiljø, hvor den gensidige hjælpsomhed er stor.

Motorsejleren
For mange vil motorsejleren være den optimale turbåd, idet den er rummelig og let at håndtere, da den har et begrænset sejlareal og en kraftigere motor end en sejlbåd af tilsvarende størrelse.

For en stor familie, et modent par eller måske flere familier, der køber båd i fællesskab, og som lægger mere vægt på komforten end på at komme hurtigt frem for sejl, kan motorsejleren være ideel. Den indeholder meget plads, og det er som regel muligt at styre den fra et helt eller delvist lukket styrehus, hvor man er i ly for vejret.

Skillelinjen mellem en motorsejler og en rummelig turbåd er alt andet end skarp, og de fleste motorsejlere har i dag langt bedre sejlegenskaber end de modeller, der var fremherskende for 15-20 år siden.

Motorsejlere fås fra godt 30 fod og opefter.

Kapsejladsbåden
En kapsejladsbåd kan være alt fra en lille rå racer uden nogen som helst bekvemmeligheder til en stor cruiser/racer, med al landjordens komfort om bord.
Langt de fleste, der søger en decideret kapsejladsbåd, vælger dog en klassebåd, hvor der kan kapsejles uden respit båd mod båd, og hvor der er livlig kapsejladsaktivitet i klassen.

Der kan være stor forskel på, hvordan klassebådene er fordelt geografisk. I visse områder er én type fremherskende, mens en anden måske slet ikke findes. Hvis du vil sejle klassebåd, er det derfor en fordel at finde ud af, hvilke klasser, der er udbredte og aktive i det område, hvor du bor.

Nogle kapsejladsbåde er mere sportsprægede end andre, så valget af bådtype skal blandt andet bestemmes af, om besætningen skal bestå af familien eller en flok sportstrænede unge mennesker. Og også af, om båden ved siden af skal kunne anvendes til weekend- og ferieture, eller om det skal være en ren racer.

Selv om du måske er ny sejler og nybagt ejer af en klassebåd, skal du ikke holde dig tilbage for at deltage i klassens kapsejladsaktiviteter. Nytilkomne bliver som regel mødt med åbne arme, og du kan få masser af hjælp og vejledning fra klassens øvrige sejlere.

Cruiser/raceren
Igennem mange år har den såkaldte cruiser/racer været den mest populære familiesejlbåd i Danmark. Det er en båd fra omkring 25-26 fod og opefter, som godt kan være udfordrende at sejle i en kapsejlads, men samtidig er komfortabelt udrustet til tursejlads.

Der findes talrige typer hver med sine fordele.

Hvad kapsejlads angår, spiller ting som arbejdsforholdene i cockpitet og på dækket, riggens trimmuligheder mv. ind.
Også for tursejladsen har cockpittet betydning. Er der plads til alle? Sidder man tilpas beskyttet? Kan der sættes et cockpitbord op? Kan rorsmanden sidde behageligt, og er udsynet godt?

Andre forhold, som betyder noget for det komfortable liv til søs og i havn er adgangsforholdene, dækkets udformning, indretningen af salon og pantry, mængden af stuveplads osv.

Selv om næsten alle moderne både i kategorien er bygget og indrettet fornuftigt på basis af mange års erfaringer, er der fra model til model forskel på, hvad der lægges vægt på. Derfor er det klogt, at du og din familie gør jeres minimumskrav op, og at I for eksempel på bådudstillinger prøve at finde de både, der bedst opfylder dem.

Et eller flere skrog

Hvor mange skrog vil du have? Det er en overvejelse, du bør gøre dig, inden du køber båd.

For de allerfleste danskere er det naturligt at sætte pengene i en enkeltskroget kølbåd. Men tager man syd for Danmark er andelen af flerskrogsbåde i sejlerflåden betydeligt større.

Blandt Middelhavets udlejningsbåde er der helt op til ti procent katamaraner. Det er der mange gode grunde til.

Fartglæde på turen
Katamaraner er kendt som fartmaskiner. Det spænder helt fra hurtigræsende Hobiecat-joller til oceangående distanceblændere. Til sidste kategori hører f.eks. "Orange II", katamaranen der i 2006 satte rekord for hurtigste krydsning af Atlanterhavet. 4 dage, 8 timer, 23 minutter og 54 sekunder tog det at sejle fra USA til Storbritannien.

Men katamaraner er mere end sejlads for rene fartdjævle. Også de fleste turkatamaraner vil ved næsten alle vindstyrker distancere en kølbåd af tilsvarende længde. Det er noget, der hjælper på sejlglæden. Og de ekstra knob har andre fordele: Feriens aktionsradius bliver større eller - hvis man foretrækker det - tiden på søen kortere.

Komfort uden krængning
At en katamaran sejler hurtigt, gør ikke livet ombord mindre behageligt. Langt fra. De fleste kan forestille sig daselivet i nettet mellem pontonerne. Men i praksis er det især den minimale krængning, der gør katamaranlivet bekvemt. Slut med at have kopper og bestik rutschende rundt i cockpittet. Og slut med at klamre sig til søgelænderet på kryds. En turkatamarans skrog løftes så godt som aldrig fri af vandet, og krængningen er derfor maksimalt fire-fem grader.

Stabiliteten tager også brodden af den værste søsyge. En agten for tværs ombord på en katamaran er mere en "vralten" end en mavetung rullen. Det er en stor fordel, ikke mindst hvis man har mindre søstærke gæster med ombord.

For og imod
Inkarnerede katamaransejlere har en række andre gode grunde til "at sejle blyfrit": Den lave dybgang giver adgang til farvande, hvor kølbåde ikke kan komme. Dæksplads og salon giver masser af bevægelsesrum og fint udsyn fra kahytten. Moderne turkatamaraner har forseglede flydeelementer i skrogene og regnes derfor som synkefri. Og når sejlsæsonen er ovre, kan båden tages på land uden baksen med vinterstativ - katamaranen kan stå af sig selv.

Inkarnerede kølbådssejlere har dog også deres grunde til at vælge katamaranerne fra. Nogle af disse har at gøre med traditioner: En katamaran har ikke de lange, smukke linjer som en "rigtig" båd. Krængning hører med til sejlads - så kan man mærke, når vinden virkelig trækker. Andre argumenter er mere håndfaste: Det kan være svært at finde en ledig havneplads, der er fem meter bred. Og finder man én, er prisen høj. Ligesom det kan være dyrere at få katamaranen på land, hvis ikke ens sejlklub i forvejen har en kran, der kan klare sagen.

Har man sagt to, må man også sige tre
I mange danske sejleres bevidsthed er en flerskrogsbåd imidlertid slet ikke lig en katamaran. For dem har en flerskrogsbåd tre skrog. At det er sådan, skyldes især Quorning Boats store succes med Dragonfly-serien de seneste år. Dragonfly-trimaranerne har den store fordel, at de kan trække sideskrogene ind langs hovedskroget. Dermed er man bl.a. ude over problemet med at finde en bred pæleplads.

Selvom trimaraner ikke har helt samme komfort som katamaranerne, kan sejlegenskaberne være lige så fremragende. F.eks. satte 60-fods trimaranen "Stena Sovcomflot" i 2005 rekord i Sjælland Rundt ved at klare rundturen på lidt over 13 timer. Den høje fart stiller selvfølgelig krav til materiellet, men så længe der er tale om turmodeller af flerskrogsbådene, vil de være lavet i så kraftigt gods, at havarier og kæntring vil høre til de absolutte sjældenheder.

Du kan finde endnu flere oplysninger og indformationer om flerskrogsbåde på Danske Flerskrogssejleres hjemmeside multihulls.dk.

Denne side er skrevet af Lars Hasholt, (journalist og inkarneret flerskrogssejler) i samarbejde med Dansk Sejlunion.

Valg af trailerbåd

En trailerbåd giver mulighed for at sejle i fjerne farvande. Med båden på en trailer er det muligt at sejle rundt på en svensk sø eller en hollandsk kanal samme dag, som man er kørt hjemmefra.

Og bruger man et par dage på køreturen, kan man nyde sejladsens glæder så fjerne steder som i Middelhavet, Lofoten, Normandiet mv. Men også Danmark byder på masser af spændende sejladsområder, som det ellers kan være svært at nå med en lille båd.

Hvis trailerbåden er udstyret med kahyt, kan den oven i købet fungere som en campingvogn på turen.

I de fleste havne er der en rampe, hvorfra man kan søsætte en trailerbåd. Som regel skal der dog betales et mindre beløb for at benytte den.

Såvel mindre sejlbåde som motorbåde kan trailes. Sejlbåden skal dog helst have sænkekøl, så den kan flyde på lavt vand og ikke behøver kran ved søsætning.

En båd, der skal trailes, må ikke være mere end 2,50 meter bred. Bådens og trailerens samlede vægt må desuden ikke overstige den vægt, bilen maksimalt må trække. Denne vægtgrænse, som er meget forskellig fra bilmodel til bilmodel, fremgår af bilens registreringsbevis. Registreringsattesten oplyser en vægtgrænse for anhænger henholdsvis med og uden påløbsbremse, hvor den sidstnævnte er omkring dobbelt så høj som den første. Den anvendte trailer skal iøvrigt være typegodkendt i Danmark.

Det er ikke vanskeligt at køre med en båd på en trailer, hvis traileren blot er afbalanceret, så den hviler med det rigtige tryk på anhængerkrogen. Men der skal selvfølgelig tages hensyn til traileren, når der drejes, og det er også klogt at øve sig i at bakke med den.

Bådens kaskoforsikring dækker eventuelle skader under transport på trailer i Danmark, men almindeligvis ikke under transport i udlandet. Her kræves en speciel forsikring. På grund af risikoen for tyveri er nogle forsikringsselskaber ikke meget for at forsikre en båd, der skal køres for eksempel til Middelhavet. Har du planer i den retning, skal du altså snakke med forsikringsselskabet først.

Den almindelige kaskoforsikring dækker eventuelle skader ved søsætning og optagning, hvis disse ting iøvrigt er gjort på en forsvarlig måde.

Senest opdateret: 22. maj 2017