Dansk Sejlunion



Hvad koster det at have båd?

Et bådkøb kan finansieres på samme måde som et huskøb med pant i værdien. Såvel banker som specielle finansieringsinstitutter yder bådlån og kræver som hovedregel en vis udbetaling, normalt mindst 20% af prisen. Hos nogle finansieringsinstitutter gradueres rentesatsen efter udbetalingens størrelse og bliver lavere, jo mere der kan præsteres i udbetaling.

Standardprisen for en ny båd omfatter sjældent alt det udstyr, der er nødvendigt. Ofte skal der købes navigationsudstyr, radio, pantryudstyr, fendere, fortøjninger, anker, sejl osv. Også ved køb af en brugt båd kan det være nødvendigt at købe en del nyt udstyr. Dette ekstraudstyr kan normalt finansieres sammen med båden.

Det samme kan den afgift, som skal betales for opførelsen i Skibsregisteret eller for ejerskifte. Opførelse i registeret er nødvendig, hvis den belånte båd er på over 5 bruttoregisterton, hvilket svarer til en båd på ca. 28-30 fod.

Bådejerens driftsudgifter er først og fremmest forsikring, havneplads incl. optagning, brændstof/sejl og vedligeholde/nyanskaffelser. Du finder mere information om de enkelte udgifter i nedenstående afsnit.

Afskrivninger

En båd er generelt betydelig mere holdbar end en bil. Derfor falder dens værdi heller ikke på samme måde.

Ganske vist sker der almindeligvis en vis værdiforringelse i de første år, men hvis båden er af et anerkendt fabrikat og holdes i orden, vil den bevare en stor del af sin værdi gennem mange år. Det er således ikke usædvanligt at 15-20 år gamle både i dag handles til priser, der i kroner og ører er mere end det dobbelte af, hvad de i sin tid kostede.

Dette gælder for sejlbåde og deplacementsmotorbåde af anerkendte fabrikater. For planende motorbåde må man generelt regne med større afskrivninger.

Driftsudgifter

Man skulle umiddelbart tro, at en motorbåd må være betydeligt dyrere end en sejlbåd i drift, men praksis viser, at der faktisk ikke er nogen større forskel ved normal sejlads.

En motorbåd bruger naturligvis brændstof, men sejlbåden skal en gang imellem have nye sejl, som skal afskrives over driften. Hvis sejlbådens ejer jævnligt sejler kapsejlads, skal der formentlig nye sejl til mindst hvert tredie-femte år, mens tursejleren, som passer godt på sine sejl, måske kan have sine i ti år, før de er tjenlige til udskiftning.

Indtil du selv har høstet praktiske erfaringer kan det være en god tommerfingerregel at regne med driftsomkostninger til brændstof/sejl og andre mindre nyanskaffelser og udskiftninger på 2% af bådens anskaffelsespris. For en båd til en halv million kroner, svarer det til 10.000 kr. årligt. Det vil nok være i overkanten for de fleste, men hellere lade sig overraske positivt af virkeligheden end det modsatte.

Hvis familien holder sine sommerferier i den nye båd, vil der være en besparelse i forhold til at tage til udlandet eller leje båd eller sommerhus.

Læs mere om bådens driftsbudget i denne artikel...

Havneplads

Udgifterne til havneplads er vidt forskellige fra havn til havn. I nogle havne kan man købe pladsen i form af en anpart, mens andre udbyder pladser på ren lejebasis.

Selv om visse populære havne har ventelister, som rækker mange år ud i fremtiden, er det næsten altid muligt at få en havneplads inden for en overkommelig afstand fra bopælen. Selv i havne, som er fuldt belagt, kan det ofte lade sig gøre at få en midlertidig plads, som så senere måske kan blive til en permanent plads.

De fleste har ikke alene behov for en plads til båden i vandet, men også et sted, hvor den kan stå på land om vinteren. De fleste havne kan også tilbyde denne facilitet.
Ud over udgifterne til havneplads og vinterplads, skal der regnes med omkostninger til at søsætte båden om foråret og tage den på land om efteråret. Dette arbejde udføres mange steder af en lokal vognmand.

For en båd på omkring 30-32 fod vil de årlige udgifter til havneplads incl. søsætning og optagning typisk være omkring 6.000 kr. årligt, men nogle steder vil de være væsentlig billigere og andre betydeligt dyrere.

Senest opdateret: 19. juni 2017