Dansk Sejlunion



Derfor skal du kaskoforsikre din båd

Det kan blive dyrt hvis du ikke har kaskoforsikret din båd. Dansk Sejlunion redegør her for fakta og faldgruber i forsikringsjunglen.

”Jeg har sejlet skadesfrit i mange år og vil ikke betale kaskoafgift. Derfor har jeg ikke kaskoforsikret min båd.”

Denne udtalelse har Dansk Sejlunion hørt fra mange bådejere, der nøjes med ansvarsforsikringen og føler sig godt dækket ind. Men... fravalget af kaskoforsikringen sker desværre på et forkert grundlag, viser en række uheldige sager. 

Bil og båd - forsikringer må ikke sammenlignes
Misforståelsen opstår, hvis du som bådejer sætter lighedstegn mellem ansvarsforsikringen for en bil og den tilsvarende for en båd. Det er forkert!

Bilens ansvarsforsikring er obligatorisk og dækker efter princippet om objektivt ansvar. Objektivt ansvar indebærer, at man som skadevolder kan påføres erstatningsansvar uden at have handlet forsætligt eller uagtsomt.

Bådens ansvarsforsikring er derimod frivillig (dog undtaget speedbåde) og dækker derfor efter almindelige regler om, at der skal være en ejer, som kan gøres ansvarlig. Lovgrundlaget er Sølovens §161 og §162, hvoraf det fremgår, at der er tale om culpa-ansvar, hvilket vil sige, at man skal have optrådt ansvarspådragende (forsætligt eller uagtsomt) for at blive gjort ansvarlig.

Netop her opstår problemet, fordi det i praksis ofte er svært at placere ansvaret, når der opstår skadessituationer i havnen og på vinterpladser.

Udbrændt uden dækning
Et eksempel er, hvis der opstår brand i en båd, og nabobåden ved siden af bliver totalskadet på grund af branden.

Ejeren af båden, hvor branden opstod, er på ferie i udlandet, og man kan ikke finde en årsag til branden. I dét tilfælde kan ejeren ikke gøres ansvarlig, og handlingen betegnes som hændelig. Hvis ejeren af den totalskadede nabobåd skal have erstatning, så er det kaskoforsikringen, der skal dække skaden.

Har den totalskadede båd ikke en kaskoforsikring, kan man ende i en grotesk situation, hvor den ”skyldige” båd bliver erstattet af ejerens kaskoforsikring, mens den ”uskyldige” båd ikke erstattes, fordi den ikke er kaskoforsikret.

Hvis en identisk situation opstår mellem to biler på en parkeringsplads, vil den totalskadede nabobil blive erstattet af den ”skyldige” bils ansvarsforsikring (på grund af reglen om objektivt ansvar).  

Forsikringsselskabet tager kampen
Kaskoforsikringen kan også i andre henseender være rar at have. Bliver din båd skadet, og skadevolderen ikke vil erkende sit ansvar, skal der en retssag til, før du får erstatning til reparation.

Har du en kaskoforsikring, dækker den i første omgang bådens reparation, mens dit forsikringsselskab tager den efterfølgende kamp med at få inddraget erstatningen fra skadevolder.

Du er ligeledes automatisk dækket med en retshjælpsforsikring gennem din kaskoforsikring.

Er ansvarsforsikringen noget værd?
Ind i mellem hører man bådejere tale om, at "ansvarsforsikringen ikke er noget værd". Det er forkert!

I en situationen, hvor du har været årsag til for eksempel, at et stort handelsskib er gået på grund, eller du har været årsag til en kollision med personskade til følge, kan ansvarsforsikringen vise sig endog meget værdifuld.

Vil du som bådejer være godt dækket ind mod uheld, som du pådrager andre - og som andre pådrager dig - så er der ingen vej udenom: Du skal både have en ansvarsforsikring OG en kaskoforsikring.

263Egaa100817

Her er kaskoforsikringen VIGTIG

Tre eksempler, hvor kaskoforsikringen har afgørende betydning for bådejerens adgang til erstatning. 


Ansvar ved knækket fortøjningspæl
Din båd ligger i en kategori A-havn (havn godkendte til både i vandet hele året). Fortøjningspælene på din vinterplads er efter din mening for tynde til størrelsen på båden - og du har gjort havnekontoret opmærksom på dette. 

I tilfælde af, der knækker en pæl, er det så havnen, der er ansvarlig for skaderne på din båd? Og hvilken betydning har det, om din båd er kaskoforsikret eller ej?

Hvis en fortøjningspæl skulle knække, og der opstår skade på båden i den forbindelse, afhænger det videre forløb af årsagen til, at pælen knækker.

Der kan være mange årsager... Pælen er ikke stærk nok (dimensionen er for lille), pælen er angrebet afpæleorm eller på anden måde skadet/slidt.

Der kan også være tale om ekstremt vejr - eller en bådejer, der har anvendt uegnede fortøjninger. Ligeledes kan havnens tilsyn med pælene blive en del af spørgsmålet om placering af ansvar.

Alle disse spørgsmål skal afklares i en skadessituation, før man kan afgøre, om havnen har et ansvar for hændelsen. 

Hvis konklusionen er, at havnen har forsømt eftersyn, eller pælen er underdimensioneret, så er havnen erstatningspligtig.

Står du uden kaskoforsikring, skal du selv kunne dokumentere årsag, før en eventuel reparation kan udføres på havnens regning.

Er din båd derimod kaskoforsikret, kan den blive repareret med det samme, hvorefter dit forsikringsselskab vil overtage sagen og søge erstatning hos havnens forsikringsselskab. 


Ansvar når din båd kommer retur fra værftet

Din båd har været på værft over vinteren, hvor den er blevet vedligeholdt og opbevaret.

Båden søsættes og på vej ud af havnen, mister du styrefart, rammer kajen og får skade på båden. Efterfølgende viser det sig, at din båd har tabt propellen.

Nu er spørgsmål så, om værftet skal erstatte den tabte propel og udbedre skaderne på båden?

Er din båd ikke kaskoforsikret skal du selv bevise, at værftet bærer ansvaret for, at propellen blev tabt. Kan du ikke dokumentere dette, kan værftet afvise sit ansvar, og du må selv betale for ny propel og reparationer.

Med en kaskoforsikring dækker dit forsikringsselskab tabet og skaden, hvorefter forsikringsselskabet efterfølgende kan gøre regres gældende over for værftet.


Ansvar ved brug af havnens kran
I forbindelse med optagning og isætning af din båd, er det havnens personale, der håndterer dette med havnens kran. Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret, hvis båden tabes, eller der sker noget andet i forbindelse med optagning eller isætning?

Når havnens personale håndterer både med havnens egen kran, er det havnen, der overtager ansvaret for hele løfteprocessen fra bådstativ til søsætning og omvendt. Dermed bærer havnen også ansvaret for de skader, der sker på en båd i denne proces.

Normal praksis vil være, at din kaskoforsikring dækker skaderne i første omgang, hvorefter dit forsikringsselskab gør regres over for havnens forsikringsselskab.

Har du derimod ikke kaskoforsikret båden, må du selv forhandle om erstatning med havnens forsikringsselskab.

Normalt vil den ansvarlige kranfører spørge, om de kan fjerne stropperne, når båden er søsat. Derfra overtager du som bådejer selv hele ansvaret.

Kan båden fx ikke flyde - ja, så er det dit eget ansvar. Ligeledes skal du godkende, når båden placeres i bådstativet - og fra det øjeblik overtage du ansvaret for bådens tilstand, mens den står i stativet.

Senest opdateret: 9. oktober 2018