Frivillige rundt på banen

Find ud af hvad de enkelte positioner kræver af kompetencer.

Senest ajourført d. 1. februar 2024

Der skal bruges forskellige kompetencer på de forskellige positioner rundt om på banen. Det er derfor vigtig at du finder ud af hvilken position, der passer bedst til dit temperament, fysisk og evner.

Dommerbåd

På dommerbåden skal man primært hjælpe banelederen med at signalere under starter og hjælpe med at håndtere dommerbåden.

Man er tæt på banelederen, så selvom man ikke har prøvet at være hjælper før, så er der overskuelige opgaver til alle. Opgaverne er ikke så fysiske og der er ofte adgang til toilet ombord. Man skal dog være opmærksom på at en dommerbåd for anker i hård vejr kan være meget urolig.

Vigtigste kompetencer på en dommerbåd er:

  • Præcision
  • Skal kunne klare at være ombord på en båd for anker, der kan være urolig

Startlinjebåd

På startlinjebåden hjælper man banelederen starterne og er nogle gange også ansvarlig for den nærmeste gate.

Da man er tæt på dommerbåden sker meget af det man laver i tæt sammenspil med banelederen. Håndteringen af mærkerne kan være ret fysiske og lige før starterne forventes det, at man er ret hurtig til at lave de nødvendige rettelser på startlinjen. Ved selve starten er man med til at se om nogle både er for tidligt over startlinjen. 

Vigtigste kompetencer på startlinjebåden er:

  • Præcision i observation og justering af startlinjen
  • Rimelig fysik
  • Hurtighed

Mærkebåde

På mærkebåde ude på banen hjælper man med at justere banen, observere hændelser og tager vindmålinger.

Da man er længere væk fra dommerbåden skal man være mere selvstændig og have et større overblik over de opgaver man forventes af skulle kunne håndtere. Det kræver en rimelig fysik at håndtere mærkerne og det er en stor fordel, hvis man kan sine knob og har sat sig ind i de signaler, man kan blive nød til at vise. Vindpejlingerne skal være præcise og meldes klart ind.

Vigtigste kompetencer på en mærkebåd er:

  • Selvstændighed i opgaveløsning
  • Rimelig fysik
  • Kendskab til knob
  • Viden om de signaler, der er relevante for sejladserne
  • Kan lave præcise vindmålinger

Måltagningen

På måltagningen er det ofte kun i slutningen af sejladserne er man er på. Til gengæld er det meget vigtigt at man får bådene registreret ordenligt og præcist, da man ikke kan lave noget om. Det er en utrolig vigtig position, hvor hurtighed og præcision er kernen i opgaven. Der er ofte nogle som indtaler rækkefølgen på en diktafon og andre som skriver det ned. Ved tætte måltagninger kan det være behjælpeligt at tage videoer, som kan støtte arbejdet med at få resultatet på plads.

Det kan være at man må justere måltagningsbådens position under sejladserne, men ellers er det ikke den fysisk hårdeste position på banen. Dog kan er måltagningsbåd for anker være urolig i vandet.

Vigtigste kompetencer på en mærkebåd er:

  • Præcision og tydelig i kommunikation og skrift
  • Kan holde hovedet klart i en tilspidset situation ved målgangen
  • Vedholdenhed
  • Skal kunne klare at være ombord på en båd for anker, der kan være urolig
Rul til toppen